Anmeldelse af filmen 'Ung & Smuk': Sexleg med ilden

Af Niels Lind Larsen

Med et skuldertræk mister 17-årige Isabelle sin mødom til en tysk turist i Sydfrankrig. Sex er ingen åbenbaring, men tilbage i Paris begynder den afholdte og velstillede gymnasiepige ikke desto mindre at bijobbe som prostitueret. Ikke for pengenes skyld, ikke for sexen, knap nok for spændingen. Bare fordi.

Se, i mindre kompetente instruktørhænder kunne det set-up have resulteret i nok en fordomsfuld diskussion om 'den lykkelige luder'. Men 'Ung & smuk' er skabt af François Ozon, og i sin bedste film meget længe undgår franskmanden behændigt faldgruber om moral, uskyldstab og perversioner til fordel for et nuanceret portræt af en ung kvinde, der svinger fra afmagt til magt i afsøgningen af sin seksuelle kraft og identitet.

Første glimt, vi får af Isabelle (blændende spillet af Marine Vacht), er gennem en kikkert, og ved at veksle mellem voyeurens distancerede blik og fortællerens intime indsigt, skaber Ozon en vibrerende filmisk dobbelthed, der spejler Isabelles. Vi drages af hendes skønhed og viger for hendes gerning. Vi slås af kulden i hendes handlinger og udfordres af hendes varmblodige teenagetrodsige energi, der bliver endnu tydeligere, da det uundgåelige sker og hemmeligheden brister.

Hendes mor reagerer med et himmelråbende 'hvorfor?', og psykologen spørger, om hun savner sin far, men netop som Isabelle - og filmen - synes at blive indfanget af tilværelsens banaliteter, dukker Charlotte Rampling op og giver afslutningen et svirp af udfordrende ozonsk mystik.

Sådan skal den skæres. 'Ung & smuk' er delikat og raffineret filmkunst.