Der er hjerter i flødesovs på menuen på Andersens Badehotel. Det er billigt, det er dansk, og det er til at regne med.
TV2 mandag
Badehotellet II (1:7)
DRAMA
***
Den bastante husmandskost faldt ikke i alles smag, da ’Badehotellet’ slog dørene op for et år siden. Skuespillerne fik hug for deres overspil, og stilen blev kaldt gumpetung folkekomedie fra en svunden tid.
Men hovedforfatterne Stig Thorsboe og Hanna Lundblad holdt fast. De har forsøgt at skabe en serie, der ikke bare lægger sig i slipstrømmen af DRs mange succeser, men tilbyder noget andet. I stedet for københavneri, krimi og kældermørke er den landlig, lys og lystig. Og rettet også mod de ældre seere, der som regel står af på det mudrede og gemene samtidsdrama.
Uvorne unger
Derfor er ’Badehotellet’ fuld af nostalgi og befolket af let genkendelige typer, der bevæger sig adstadigt og agerer pointeret. Når fabrikantens (Bjarne Henriksen) uvorne unger løber gennem spisestuen, panorerer kameraet fra den ene fortørnede feriegæst til den næste og så den tredje, så de på tur kan aflevere deres indstuderede replik. Ingen taler i munden på hinanden i ’Badehotellet’, og alle seere kan høre, hvad der bliver sagt.
Den opskrift er der ikke ændret en tøddel ved med sæson to. Solen skinner, det hvide træværk stråler nymalet, og fabrikantens uvorne unger har fået indianerdragt på. De binder deres barnepige til et træ, så hun ikke får aftensmad. Hø hø.
Bevares, der er kommet to nye værelser i gavlen, som et par unge mænd med rejsegrammofon har indtaget. Men de kommer nu ikke til at revolutionere noget, selv om arkitekten Max (Anders Juul) er kommunist.
Amoriner og lommesmerter
Thorsboe og Lundblad vil gerne krydre komikken med nyt om tiden og verden i 1929. Aktierne er i frit fald i USA, hører vi, og et nationalsocialistisk parti er stiftet i Tyskland. Men det hele er lidt på skrømt. ’Badehotellet’ er ingen ’Matador’. Indholdsmæssigt er den mest hjerter i flødesovs, så mon ikke det bliver amoriner og lommesmerter, der kommer til at styre løjerne igen?
Unge Amanda (Amalie Dollerup) er klar til nye eventyr. Teaterfrikadellen (Jens Jacob Tychsen) jagter stadig den tørre kontorchefs (Peter Hesse Overgaard) sensuelle kone (Cecilie Stenspil). Og afdøde Andersens søn er på vej fra USA for at kræve halvdelen af hotellet. Så kan serien gå ’Arvingerne’ lidt i bedene.
I køkkenregionerne er det nye, at fru Andersen har fået krøller. Til gengæld mærker vi ikke noget til Bodil Jørgensens traktorulykke, der kom på tværs af optagelserne. Fie (Rosalinde Mynster) må stadig undvære naboens bondske Morten (Morten Hemmingsen), der er flygtet ud på de syv have, og der må han gerne blive. Hans tredjerangs Poul Reichhardt, der blev hevet ind og ud af historien som en yoyo, var ikke hotellets stærkeste kort.
Når det er sagt, så smiler man lidt ved gensynet med dem alle. ’Badehotellet’ er ikke stor kunst, men det er godmodigt og gennemført i sin manierede stil, som serien stolt står ved. Og for de kvaliteter letter vi gerne på stråhatten.
Skriv din mening herunder!
