»Arvingerne II« (3:7)
DR1 søndag 20.00
Det kan undre, at DR allerede i traileren for 'Arvingerne's anden sæson, viste Emil hjemme på Grønnegaard. Især når serien i de første tre afsnit har gjort et stort nummer ud af at så tvivl om, hvorvidt han overhovedet kom hjem igen.
Det modarbejder spændingen, som der ellers var rigelig af søndag aften, da stakkels Frederik fik et thai-flip af indædt had og ikke alene fordømte lillebror til evig lidelse, men også forsøgte at kvæle Gro. Men selv i overreaktionen, viser 'Arvingerne' sin kvalitet.
Jeg var vild med at se Carsten Bjørnlund rødme op ad hals og ører, da Frederik blamerede sig overfor de thailandske advokater. Måske var han virkelig lidt forlegen ved situationen. Og Gros reaktion eller mangel på samme efter Frederiks overfald var helt i tråd med karaktereren.
Læs også:
Gro er en farlig kælling, når hun har magten. Og som resten af familien et sølle skrog, når den tages fra hende. Det er hun fuldt ud klar over, og ved at undgå at fare i flæsket på Frederik tog hun den uigenkaldeligt tilbage. Nu kan smerten boble i hende og gøre hende endnu farligere. Trine Dyrholm har ild i øjnene og understreger igen og igen, hvilken fabelagtig skuespiller hun er.
At Emil så pludselig kommer fri med et svuptag, da alt ser sortest ud, ja det tager vi med. Vi har brugt alt for lang tid i Thailand, nu kan vi endelig komme hjem.
Hjem til Grønnegaard, hvor dramaet som svar på Thailand næsten udeblev. Det lå ellers i kortene, at Gros kunstsvindel ville blive afsløret, når Sunshine skulle have vurderet sit køb. Men i stedet gik kunsteksperterne, som den slags gerne gør, lige på limpinden. Et smart træk af Maya Ilsøe og hendes hold, der hermed fastholder lidt suspense. Nu kan de afslører svindlen, når det gør allermest ondt. Eller de kan væve en helt ny tråd og lade Gro blive en endnu større kunstner end sin mor.
Et eller andet kan hun jo åbenbart. Et hovedværk, snøftede Kim henført om hendes forfalskning. Ren kunstpsykose. Selvom det mest ligner en halv flodhesten på en bar røv. Og Thomas mente endda at kunne huske at have set Veronika skabe det. Det må være al den tjald.
Og mere af den tak. For når boet skal gøres op, var tredje afsnit rigeligt anspændt. Familien Grønnegaard trænger til at løsne lidt op. Så lad os få Rasmus Botofts irriterende Martin ekspederet tilbage til, hvor han end kommer fra, og få familien samlet på Fyn, når vi nu i næste uge allerede er halvvejs i sæsonen.
