Tegnefilm er primært for børn. Men der skal en velvoksen tegnebog til for at betale for gildet.
Og mens den originale Kung Fu Panda fra 2008 kostede Dreamworks 130 mio. dollar og krævede 25 mio. computertimer at producere, kostede fortsættelsen, der har premiere på fredag, 150 mio. dollar. Og de komplicerede computerprogrammer, der ligesom resten af mediet er i konstant udvikling, måtte arbejde 55 mio. timer for at fuldføre det nye værk.
Forventningerne stiger
Med teknikken stiger publikums forventninger. Og lige siden animationsfirmaet Pixar i 1995 lagde verden ned med den computergenererede genistreg ’Toy Story’, er omkostningerne også steget i takt med publikums krav.
Og forklaringen skal findes ved at kigge nærmere på billedet på denne side.
Panda-bjørnens pels er nemlig ikke bare malet på, som man ville have gjort i de gammeldags tegnefilm. Nej manken er omhyggeligt bygget op af 40.000 separate enheder – hår, der ligesom en rigtig dyrepels bevæger sig sammen med bjørnen, der i filmen hedder Po.
Og samme omhu gælder selvfølgelig hans lille ven og læremester til højre på fotografiet, Master Shifu.
Over fem hundrede computereksperter har i godt tre år arbejdet på ’Kung Fu Panda 2’. Hos Dreamworks er der ligesom hos Pixar og Disney separate afdelinger for basis-tegning, baggrund, skygger og lys, actionscener og close-up ansigter. Men tegnerne arbejder ikke alene.
Mens de rigtige mennesker arbejder på bevægelse og tale, kører de såkaldte renderingscomputere døgnet rundt.
Disse fungerer ud fra avancerede programmer, der ved hjælp af matematiske beregninger lægger det helt rigtige lys på filmens utallige filmrammer.
55.000 splinter
Når et trætårn således eksploderer i én af filmens mere voldsomme scener (i alt 14.000 enkelttegninger), er det renderingsprogrammet, der sørger for den helt rigtige belysning af de ikke færre end 55.000 splinter og fragmenter, der takket være filmens 3D-teknik har retning imod de jublende tilskuere. Og når én af filmens skurke bombarderes af ikke færre end 1.220 ferskner, er det igen renderingsprogrammet, der sørger for belysning, blødhed og dermed realismen.
