SPOILER-ADVARSEL: Hvis du endnu ikke har fået set tirsdagens afsnit af 'Luksusfælden', og ikke vil have programmet spoleret, skal du ikke læse

»Mine kreditorer ringer til mig næsten hver dag. Jeg tager ikke telefonen, når det er et nummer. jeg ikke kender. Jeg lyver over for venner og familie. Jeg græder mig selv i søvn. Jeg mangler at blive glad igen og ikke have en facade på.«

Sådan lød det fra 26-årige Anette fra Esbjerg, da hun deltog i TV3-programmet 'Luksusfælden', hvor danskere med dårlig økonomi beder om hjælp.

Og da eksperterne Jan Swyrtz og Kenneth Hansen kom på besøg, kunne de afdække, at hun havde et enormt stort forbrug på mad og diverse - 10.900 kroner om måneden i gennemsnit. Det må man sige er mange penge, når man i gennemsnit får udbetalt 17.500 kroner om måneden.

Heldigvis lykkedes det for eksperterne at vænne Anette af med de mange dårlige vaner, som spolerede hendes økonomi. Men hvordan går det i dag? Har hun stadigvæk styr på det hele?

»Ja,« lyder det korte svar, da BT taler med den unge tjener fra Esbjerg.

»Det går rigtigt godt. Jeg holder budgettet til punkt og prikket. Faktisk har jeg fundet flere penge om måneden. Det er rart.«

Den forbedrede økonomiske situation har også forbedret hendes relationer til kæresten, som hun er flyttet sammen med, men også til familien. Anette kunne godt finde på at lyve om sin økonomi for at bevare sin facade. Men den krakelerede under programmet, og nu har hun intet problem med at tale om det. Hun har fået ro i sindet.

Derudover er hun meget taknemlig for, at eksperterne gav hende et overblik over sin økonomi. Det betyder, at hun ikke længere har et månedligt overforbrug på 3.600 kroner og en gæld på 410.000 kroner. Bevæbnet med det nye budget og et ordentligt overblik, kan Anette nu gå en lysere økonomisk fremtid i møde. Og hun fortæller, at hun allerede om to et halvt år er gældfri, hvis hun holder sig til planen.

Men de mange penge, der blive brugt til gældsafvikling nu skal ikke bruges på dyre restaurantbesøg og vin på afbetaling. Hun har en klar plan.

»De mange ekstra penge skal spares op - måske til et hus så mine drømmen kan blive til virkelighed. Der skal hvert fald ikke laves flere kviklån,« siger hun og griner.