Det var en mørk november eftermiddag på Nørrebro. Reality-baben Amalie og hendes mor, Lotte Kejser, er i færd med at parkere Lotte Kejsers bil, en Cabriolet, foran det sted, hvor Amalies mor går til tango undervisning.

Men den helt almindelige handling bliver snart vendt til noget meget ubehageligt for mor og datter.

- Da vi stiger ud af bilen, kan vi se, at der står fire unge udlændinge og kigger meget på os. De siger også: Amalie kom her, jeg vil have din autograf. Men jeg blev bange for dem, fordi det var mørkt og de var truende i deres opførsel overfor os. Så jeg gemte mig bag kameramændene, der var med for at optage til Amalies Verden, fortæller Amalie.

I ly af kameramanden tog hun sin mor og under armen og skyndte sig ind i bygningen, hvor Lotte Kejser skulle til tango undervisning. Men de fire unge udlændinge havde bestemt ikke givet op. De fulgte efter mor og datter op af trappen.

- De gik med helt oppe ved døren ind til undervisningslokalet og blev ved med at sige ting som: du er smuk Amalie. Til sidst greb kameramændene ind og sagde, de skulle gå ned, for nu skulle vi altså ind, beretter Amalie.

Efter en times undervisning sætter mor og datter sig ud i cabrioleten med stoftag igen. De kører ud af Nørrebro og ud på motorvejen. Da de er nået derud, kan de begge høre en underlig lyd fra bilen.

- Så opdagede vi, at taget i vores cabriolet var blevet sprættet op. Der blev jeg virkelig bange. Og troede først, at de havde smidt en bombe ind i bilen, siger Amalie.

Det havde de fire unge mænd da også gjort. Men ikke en dem, der kunne springe Amalie og hendes mor i atomer.

- Da vi stiger ud af bilen, kunne min mor mærke, at hun var blevet helt våd på sin buksebag. Det var jeg også, men jeg var også blevet våd ned af benene, fortæller Amalie.

Men det er ikke regn, der er trængt ind gennem det opsprættede tag, der har gjort mor og datter våde.

-  Først der kunne vi lugte det. Og det gik det op for os, at det var lykkedes dem at hælde tis ned på bilens sæder. Det var virkelig klamt, væmmes Amalie ved oplevelsen.

Hun fortæller også, at grunden til hun og Lotte Kejser i første omgang ikke opdagede, at de blev våde inde i bilen, skyldtes, at de havde sat varmen til. Og at der også er varme i bilens sæder.

- Men så kunne vi jo godt lugte, at det lugtede af tis inde i bilen, siger Amalie.