For hans nedtur er også historien om en drøm om at starte sit eget, uheldige samarbejdspartnere, butiksindbrud og til sidst en uundgåelig lukning.
Det begyndte ellers så lyst i september sidste år, da Christian Van Der Watt, der er far til pigerne Stephanie og Isabella i Årgang 0, sprang ud som selvstændig og blev ejer af tatoveringsforretningen Pierced Bodyforum i Slagelse.
Han selv skulle pierce, og så søgte han via jobopslag efter dygtige tatovører. Men han fik én elendig, hvis man spørger hans kunder i dag. De sidder tilbage med mislykkedes tatoveringer, ubrugelige tilgodebeviser og et hav af løfter, der aldrig blev indfriet. For i dag er butikken p.t. lukket.
Det bekræfter Christian Van Der Watts ekskæreste Pia Hansen, som B.T. møder i Slagelse.
Stephanies mor gift for tredje gang
- Der er sket nogle uheldige ting, hvor nogle piger har fået lavet nogle ikke så pæne tatoveringer. Det er sandt. Men den tatovør, der lavede disse, blev fyret. Men man forstår selvfølgelig godt, at nogle sidder tilbage og er kede af det, indrømmer Pia Hansen, der bor i lejligheden lige under sin ekskæreste.
Og kunderne er kede, men også vrede. Derfor har flere af dem nu samlet sig i Facebook-gruppen ’Pierced Bodyforum-snydt’, og her beretter de om, hvordan de blev lovet klækkelige rabatter som kompensation for det elendige tatoveringsarbejde.
- Det har aldrig været Christians mening at snyde nogen, siger Pia Hansen.
Stephanies far gik ned med depression
Hun vil ikke uddybe, og det vil Christian heller ikke, siger hun. Hun har spurgt. Men hun vil gerne forsvare sin tidligere kæreste, fordi ’der er sket ting’, som gør, at situationen er, som den er.
KØB B.T. ONSDAG OG LÆS HELE HISTORIEN OM ÅRGANG 0-FADERENS NEDTUR






















