Her i årets sidste måned kan instruktør Martin Zandvliets nye film om tiden lige efter Anden Verdenskrig godt udnævnes til bedste danske i 2015
Hvis man er gammel nok til at drage i krig, er man vel også gammel nok til at rydde op efter sig, inden man forlader landet, man besatte – eller hvad?
Det er maj måned 1945, krigen er slut, og de tyske soldater traver den lange vej hjem. Men mange af de sidste soldater, der ankom til Danmark, var meget unge drenge – ja, nogle nærmest børn, og det er netop et dusin af disse, som filmens sergent Carl Leopold Rasmussen (Roland Møller) får tildelt til oprydning af nogle af de ca. 2 mio. landminer, tyskerne efterlod langs Danmarks kyst.
Helt naturligt ser danskerne og sergent Rasmussen i første omgang tyskerne som undermennesker, så derfor spærres drengene inde om natten i et skur og får ingenting at spise, så de sulter, inden de skal ned på maven og kravle frem og stikke en jernstang 10-15 cm ned i sandet for at søge efter miner. Og der ryger da også allerede en enkelt, da de skal lære at demontere de mange landminer.
Syge af rottegift
Drengene er så sultne, at de bliver syge af noget stjålet dyrefoder fyldt med rottegift, så sergent Carl Leopold Rasmussen begynder at tage noget ekstra mad med til dem.
Denne gruppe unge tyske drenges job er at fjerne 45.000 miner - seks per mand om dagen - for at gøre sig fortjent til deres frihed, og vi følger udviklingen mellem dem og sergenten Carl. Hans syn på de tyske soldater ændre sig gradvist og han ender med at se dem for hvad de er, unge umodne drenge, som kalder på deres mor, når de bliver skadet og bange - og han knytter et specielt bånd til den fornuftige Sebastian.
Frygt og håbløshed
Selvom historien om ’fangevogteren, der får sympati for fangen’, er vist et hav af gange, fortælles den her på en meget fin, intens og naturlig måde.
Vi ser frygten og håbløsheden i drengenes øjne, men også glæden, når der tales om fremtidsplaner og drømme. Nogle drømmer om at oprette firma, når de kommer hjem (Werner, Ernst & sønner), mens andre bare ser frem til at drikke øl og få en kæreste.
Instruktør Martin Zandvliet (‘Applaus’ og ‘Dirch’), som også har skrevet manuskriptet, viser en lidt ukendt side af danskernes gøren og laden efter Anden Verdenskrig. Sammen med filmfotograf Camilla Hjelm Knudsens vidunderlige billeder af vestkystens tomme landskab har han lavet en spændingsfyldt film, der går lige i hjertekulen.
Filmen er et karakterbårent drama uden meget action, men man sidder alligevel på nåle hele tiden og venter på, at næste mine springer.
Alle drengene spilles af unge tyske talentfulde skuespillere, og især den fornuftige Sebastian (Louis Hofmann), de følsomme tvillinger Ernst og Werner (Emil og Oskar Belton) og den realistiske og kyniske Helmut (Joel Basman) spiller fremragende, men filmens ener er Roland Møller som sergenten Carl.
Roden Roland har allerede modtaget Bodil-nomineringer for ’Bedste mandlige birolle’ for sine tre første spillefilm (‘R’, ‘Kapringen’ og ‘Nordvest’) - og vundet én af dem - men ‘Under sandet’ er den autodidakte skuespillers første bærende hovedrolle og jeg ser Bodil- og Robert-statuetter i horisonten til både ham og filmen. Måske endda også internationale priser.
Ikke bare en ’hård negl’
Mens Roland Møllers ‘bandit-baggrund’ (kriminelle fortid) gav ham helt naturlige forudsætninger for rollerne i omtalte tre film, viser han her, at hans skuespil spænder meget bredere end ‘den hårde negl’.
I rollen som den ubarmhjertige løjtnant Ebbe – som intet forkert ser i at ydmyge drengene, ses en god Mikkel Boe Følsgaard, og eneste kvinde i filmen, bondekonen Karin (med datter), spilles fint af Laura Bro.
5 stjerner
'Under sandet', Danmark, 2015.
Instruktør: Martin Zandvliet.
Premiere over hele landet.
Se trailer: