TV2´s nye royale vært, Johannes Langkilde, er kommet godt fra start. Dobbelt så mange seere valgte at se den lille svenske prinsesses dåb på TV2.

Natasja Crone og Johannes Langkilde vandt også over DR1, da begge tv-kanaler sendte fra tirsdagens kongelige dåb i Slotskirken i Stockholm. Selv om det var tidligt på dagen havde over 200.000 seere valgt at følge begivenheden.

Godt 136.000af seere så med på TV 2, mens godt 78.000 seere fulgte dækningen på DR 1 med Tine Götzsche og Anna von Lowzow.

Også i søndags valgte danskerne at se kongelig dansk dåb i Møgeltønder på TV 2, hvor prins Joachim og prinsesse Maries datter blev døbt Athena Marguerite Françoise Marie

Johannes Langkilde er meget glad for, at hans egen ilddåb som royal vært er forløbet så godt.

-Og så er jeg glad for at have fået et ny makker i Natasja, som er både sjov og inspirerende at arbejde sammen med. Nu rykker vi fra prinsesseligaen til dronninge-liga i juni, siger Johannes Langkilde med reference til TV 2s dækning af dronning Elizabeths diamantjubilæum.

Her er han selv klar sammen med Natasja Crone og Ulla Terkelsen til at dække festlighederne i London søndag 3. juni og tirsdag 5. juni.