Når hjælpen ud, og hvorfor er det gået så galt på Østafrikas Horn? Foundraiser fra Røde Kors og talsmand for de 12 nødhjælpsorganisationer, Kenneth Ørberg, svarer på hvem, hvad og hvorfor om 'Afrika Nu'-indsamlingen.

Hvem er ramt:

Flere end 12,4 millioner mennesker i Somalia, Uganda, Kenya, Etiopien og Djibouti er ramt af den værste tørke i 60 år.
3,2 millioner mennesker er berørte af tørken i Kenya.
3,7 millioner mennesker er berørte af tørken i Somalia – det er knap halvdelen af landets befolkning. 3,2 millioner somaliere vurderes at have brug for akut nødhjælp.
390.000 somaliske børn er ekstremt fejl- eller underernærede. FN vurderer, at der inden for 12 måneder vil være dobbelt så mange.
4,6 millioner mennesker er berørte af tørken i Etiopien.
600.000 mennesker er berørte af tørken i Uganda.
165.000 mennesker er berørte af tørken i Djibouti. 

Hvad er konsekvenserne:

Undernæring blandt børn er et af de helt store problemer. Mange af de børn, som flygter fra Somalia i dag, er underernærede. Det er alvorligt, da det kan skade hele deres opvækst. Vi frygter at tabe en generation på gulvet. FN har nu erklæret hungersnød i fem regioner i det sydlige Somalia.
Tørken har drevet hundrede af tusindevis af mennesker på flugt – flere og flere flygter hver dag fra Somalia til verdens største flygtningelejr Dadaab i Kenya. Indtil nu har denne flygtningelejr modtaget op til 1.600 flygtninge på en dag. 450.000 flygtninge bor nu i lejren.
Flere steder er der udbrudt væbnede sammenstød, fordi nomaderne kæmper om adgang til områder, hvor der endnu er lidt vand og græs til deres kvæg.
De mange mennesker, der er tæt samlet i flygtningelejre, øger risikoen for malaria og kolera-udbrud. 

 .
Hvorfor er situationen pludselig så alvorlig?

Tørken har været under opsejling igennem længere tid, og de første appeller om hjælp kom allerede fra nødhjælpsorganisationerne i starten af året. Denne situation er ikke opstået pludseligt, men desværre er det svært at skaffe penge til en katastrofe så længe den kun er under opsejling og så længe, der ikke er massiv mediedækning.

Hvordan sikrer nødhjælpsorganisationerne, at hjælpen når frem?

Nødhjælpsorganisationerne har et veludviklet logistiksystem, ofte med lokale eller regionale nødhjælpslagre, hvorfra hjælpen hurtigt kan sendes af sted. Desuden har man eksperter på stedet, der kan sikre både kvaliteten af nødhjælpen, samt at hjælpen går til de mennesker, der har mest brug for den.

Er der steder, hvor den ikke kan nå frem, fordi det er for farligt?

På grund af sikkerhedssituationen er det en stor udfordring at få hjælpen frem i f.eks. Somalia, og nogle steder er det kun det Internationale Røde Kors (ICRC), der har adgang. Men hjælpen kommer frem; det er blot en større udfordring end mange andre steder.

Hvilken magt har man at sætte bag for at få hjælpen frem?

Ingen. Men gennem åbenhed og dialog med lokale magthavere og eventuelle væbnede grupper, og gennem argumenter om upartisk bistand, udelukkende baseret på humanitære behov, lykkes det som oftest at få nødhjælpen igennem.

Kan det overhovedet nytte noget?

Måske kan vi ikke redde alle, men den store humanitære indsats, der i øjeblikket bliver ydet i Østafrika, redder millioner af mennesker fra sult, tørke og sygdom – så man kan helt bestemt sige, at det nytter.

 Hvorfor går det så galt i lige Afrika, der i forvejen er den største aftager af nødhjælp fra bl.a. Danmark?

Afrika er den største aftager af nødhjælp og bistand fra Danmark, netop fordi kontinentet er så fattigt og ofte rammes af naturkatastrofer og krig. At hive Afrika ud af fattigdom og underudvikling er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Selvom der ydes en stor indsats for at forebygge tørke og sult, er befolkningen stadig sårbar over for en ekstrem tørkesituation, som den vi ser nu.

Risikerer vi ikke at blive immune overfor stærke tv-billeder af døende børn med fluer i øjnene?

Jo, den risiko er der. Men når over 12 mio. mennesker er ramt af en tørkekatastrofe og når børn, gravide kvinder og ældre mennesker dør grundet mangel på simple ting som vand og mad, så er vi forpligtet til at hjælpe. Og så løber vi gerne risikoen. Vi viser virkeligheden som den er, i al sin grusomhed. Og vi sorterer endda de værste billeder og historier fra i respekt for ofrene og for de danske TV-seere.

Det gør Røde Kors:

Røde Kors i Danmark har siden første januar 2011 støttet hjælpearbejdet i Østafrika med 30 millioner kroner.
Vi støtter de mange flygtninge med nødhjælp så som mad, vand og sæbe – og underviser desuden i hygiejne og ernæring samt i at forebygge sygdomme.
Vi arbejder for at sikre, at befolkningen bedre kan klare en lignende katastrofe i fremtiden, bl.a. ved at bygge brønde og uddele tørkeresistent såsæd.
Vi uddeler høj-proteintilskud til gravide kvinder, for at forebygge fysiske og psykiske skader hos både mødre og børn.
Vi uddeler fødevarer i Somalia til flere end en million mennesker i tre måneder. Derudover kører vi et sundhedsprogram for underernærede børn under fem år og gravide og ammende mødre. Programmet hjælper nu 600.000 mennesker gennem 72 mor-barn-klinikker og 14 mobile klinikker.
Vi vil etablere ti nye hjælpecentre og ti nye mobile hold af hjælpearbejdere, der sikrer mad og sundhedshjælp til befolkningen i Somalia. Vi har i forvejen tre hjælpecentre og 18 hjælpehold.
Vi udvider et allerede eksisterende sundhedsprojekt i det nordlige Kenya for somaliske flygtninge. Her hjælper vi blandt andet hiv/aids patienter, sikrer rent vand og sanitet samt underviser i hygiejne.
Vi vil uddele fødevarer til 115.000 tørkeramte mennesker i den sydlige del af Etiopien.
Vi planlægger at bygge brønde til 50.000 mennesker i Etiopien. Indtil brøndene er færdige om to måneder, vil vi køre vand ud med store lastvogne til befolkningen.
Vi har i Kenya uddelt 128,3 millioner ton mad til 128 skoler.
Vi har vaccineret 800 børn i Kenya og behandlet 1.795 for ormesygdomme