Midt- og Vestsjællands Politi leder efter en person, som er i fare for at begå selvmord. Det oplyser politiet på Twitter. På grund af efterlysningen  var togtrafikken til og fra Roskilde Station indstillet i en periode.

Politiet formoder nu, at personen har taget et tog mod København og togene kører derfor igen fra Roskilde Station.

Den efterlyste er 52 år, almindelig af bygning, 175 centimeter høj og med kort mørkt hår. Vedkommende er iført grågrøn kasket, blå bukser, rød jakke og briller.

Hvis man har oplysninger, beder politiet om, at man ringer 114.

BNB