Justitsminister Søren Pind (V) har anmodet Rigsadvokaten om at sørge for, at sager som Levakovic-sagen så vidt muligt afprøves i Højesteret. Det skriver han på sin Twitter-profil.

Østre Landsret afgjorde tirsdag, at den 46-årige Gimi Levakovic ikke skulle udvises af Danmark alligevel, som byretten ellers havde besluttet.

Efterfølgende er der lydt et ramaskrig tværs over det politiske landskab, hvor flere politikere kræver den kriminelle kroat udvist.

Levakovic var tiltalt for våbenbesiddelse og trusler.

BNB