Flere og flere danskere pendler med DSBs S-tog. Det statsejede selskab oplyser, at DSBs S-tog i september har slået sin egen passagerrekord. Tallene viser, at det både er til hverdag og i weekenden, at flere tager toget.

Således har S-togene fragtet 10,4 millioner passagerer alene i september, og det er det højeste antal nogensinde på en enkelt måned.

»Salgstallene for de seneste måneder dokumenterer sort på hvidt, at kunderne kvitterer for S-togs rettidighed og pålidelighed ved at bruge togene i stort tal,« siger Susanne Mørch Koch, der er direktør i DSB Kommerciel i en pressemeddelelse.

BNB