Folk har længe efterspurgt et alternativ til Facebooks »synes godt om«-funktion - og nu kommer den.

Produktchef hos Facebook, Chris Cox, annoncerer, at de nu har fundet alternativet til den klassiske knap og »thumps-up«-funktion. Det skriver Politiken.

Løsningen, Facebook lancerer, er en ny række af smileys, der skal give brugerne mulighed for i højere grad at udtrykke sympati, frustration og glæde. Facebook kalder de seks nye knapper for »reaktioner.«

For at udtrykke sit positive følelsesregister med hjælp fra smileys, vil det snart være muligt at sende kærlighed af sted med en såkaldt »love«-knap, ligesom at en smiley skal udtrykke grin og en anden glæde.

Hvis man der imod har behov for at udtrykke omsorg, kan man benytte sig af en grædende smiley, mens man kan sende verbale skideballer med et rødglødende ansigt.

Afsluttende vil en smiley skulle kunne udtrykke overraskelse, skriver Politiken.

Først og fremmest vil de nye humørikoner blive testet i Spanien og Irland.

NB