En heldig fritidsarkæolog på Ømø har fundet en sølvskat helt tilbage fra Svend Tveskægs tid, skriver Museum Vestsjælland.

I slutningen af september gik Robert Hemming Poulsen tur med sin metaldetektor og fandt sølvsmykker og -mønter på et ganske lille område.

Fundet har vist sig at være en ukendt gemt skat af sølv fra lige omkring år 1000.

Skatten er stor af sin art med mere end 550 enkeltdele, heriblandt flere eksemplarer af de første danske mønter, såkaldt 'Harald Blåtand mønter', skriver museet.

BNB