Regeringen har fredag indledt forhandlingerne om den såkaldte forskningsreserve på 671 millioner kroner, som skal fordeles i den danske forskningsverden. Forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), vil prioritere forskning, der kan skabe arbejdspladser samt innovation i erhvervslivet.

»Jeg har et lønligt håb om, at partierne i Folketinget er bevidste om, at der er behov for at skabe flere arbejdspladser, og hvor dansk erhvervsliv skal have bedre rammer for at udvikle sig. Det handler i høj grad om, hvordan vi fordeler forskningsmidlerne blandt andet til fødevareområdet, til sundhed og klinisk forskning, men også til innovation,« siger Esben Lunde Larsen, der forventer, at en endelig aftale er på plads om en måneds tid.

BNB.