Når danskerne i de kommende dage pakker bilen og kører på efterårsferie, skal de være opmærksomme på, at der kan forekomme en del trafik. Det oplyser Vejdirektoratet, der peger på, at særlig lørdag kan blive ekstra travl.

»Lørdag vil være den helt store udrejsedag, hvor vi vil se noget mere trafik, end vi ellers plejer at se. Det vil være i tidsrummet 10-18,« siger Pia Richter Pedersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

Hun fortæller samtidig, at der særligt i retning fra Sjælland mod Jylland og sydover mod Tyskland vil være chancer for kødannelse.

BNB