Benny Anderssons ABBA-eventyr er for længst forbi. Musik laver han dog stadigvæk i store mængder. Han har især kastet sin kærlighed over musicalgenren.

Den 68-årige svenske musiker er i Danmark onsdag for at besøge Østre Gasværk Teater, hvor skuespillere og orkester til musicalen ’Hjælp søges’ er samlet. Benny Anderson har skrevet musikken til musicalen.

På rollelisten er blandt andre Jesper Lohmann,  Jesper Asholt, Sara Viktoria og Suzanne Berdino – og en masse dyr.

Scenen fungerer nærmest som en bondegård med jord, sand, levende dyr og gamle huse.

”Hjælp søges” har premiere den 12. april.