Mobilbetalingsløsningen MobilePay har vundet danskernes hjerte, erkender konkurrenten Swipps adm. direktør, Martin F. Andersen. Derfor holder Swipp primært fokus på butikker.
Kasseekspedienten bipper varer ind, mens Swipp-direktør Martin F. Andersen finder sin smartphone frem ved kasse tre i Lidl på Frederiksberg.
»Jeg vil gerne betale med Swipp,« siger direktøren og langer sin mobiltelefon hen til betalingsterminalen.
Ekspedienten kigger forundret:
»Det ved jeg ikke, om du kan. Vi har aldrig haft en kunde, der har betalt med Swipp,« forklarer han.
Martin F. Andersen kigger forbløffet, idet han er ved at vise Berlingske Business, hvordan det fysiske Dankort snart ikke er nødvendigt længere, nu hvor man kan betale med Swipp i 22.000 butikker. Men det lykkedes ikke helt i dette øjeblik.
Siden Swipp blev lanceret i samarbejde mellem 71 pengeinstitutter i juni 2013, har selskabet kæmpet for at vinde indpas hos både danske forbrugere og virksomheder. Ambitionen har hele tiden lydt, at de 71 pengeinstitutters app skulle blive danskernes foretrukne betalingsløsning. Men landets største bank, Danske Bank, har gjort livet mere end almindeligt svært for Swipp.
Konkurrence fra uventet side
Oprindeligt var Danske Bank med i samarbejdet om udviklingen af en fælles mobilbetalingstjeneste, men valgte at bryde ud og satse på MobilePay, som var klar før fællesløsningen Swipp. Danske Banks forspring betød, at MobilePay hurtigt blev populært blandt danskerne og således tiltrak næsten 1,5 millioner brugere på blot et år. I dag er MobilePay vokset til svimlende tre millioner brugere, mens Swipp blot kan tælle 900.000 brugere. Det får nu Swipp til at erkende, at slaget er tabt til Danske Bank på området for overførsler mellem privatpersoner. Derimod vil Swipp nu kaste alle kræfter ind på at vinde markedet for mobilbetaling i butikkerne.
»Vi anerkender fuldt ud, at Danske Bank har haft stor succes med betaling mellem private med mange brugere til følge. Derfor vælger vi at fokusere benhårdt på butikkerne. Danske Bank hjælper i virkeligheden også os ved, at de er med til at træne alle os forbrugere til at bruge mobilen til at betale med,« siger Martin F. Andersen, adm. direktør for Swipp.
Fokus på erhvervslivet
Meldingen fra Swipp overrasker betalingsekspert og seniorpartner i konsulentfirmaet PlusCon Henning N. Jensen. Han vurderer, at det er en fornuftig strategi af Swipp at kaste blikket væk fra privatmarkedet.
»Det er første gang, jeg hører, at Swipp accepterer, at privatmarkedet er gået fra dem, og at de nu kører på betalinger i butikkerne som det primære. Det er formentlig en fornuftig strategi, fordi privatmarkedet mere eller mindre er gået til MobilePay. Samtidig har MobilePay ikke haft samme succes i butiksmiljøet, så kampen er meget mere lige i butikkerne,« siger Henning N. Jensen.
MobilePay er i dag at finde i knap 27.000 butikker landet over. Til sammenligning er Swipp til stede i 22.000 butikker. Alene det seneste halve år har Swipp indgået mere end 8.000 nye erhvervsaftaler med blandt andre Bauhaus, Restaurant Flammen, Meny og Lidl.
»Det er alfa og omega, at vi bliver butikkernes foretrukne betalingsløsning. Ellers har vi ingen eksistensberettigelse. Derfor skal alle 71 banker i Swipp-samarbejdet nu offensivt ud og fortælle, at Swipp er langt billigere at tage imod for butikkerne. Butikkerne bør have en klar interesse i at opfordre deres kunder til at bruge Swipp og i første omgang have Swipp i deres butikker, « siger Martin F. Andersen.
Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business School og leder af center for IT Management, kritiserer Swipps strategi.
»Jeg kan ikke forstå, at Swipp fjerner fokus fra privatkunderne, fordi det her er ikke et winner takes all-marked. Swipp kan bare ligge ved siden af MobilePay og behøver ikke at konkurrere på den måde,« siger han og tilføjer: »Swipp kan ikke satse på erhvervsområdet, fordi det er kunderne, der er sukkeret. Forestil dig to datingklubber: Hvem har den bedste chance for succes? Den, hvor der er flest mænd, eller den, hvor der er flest kvinder? Så kan du forestille dig, hvad for en der vil klare sig bedst. På samme måde er det kunderne, der driver interessen, så det er den løsning, som kunderne har i lommen, som er interessant for butikkerne – og ikke omvendt,« siger han.
Swipp-chefen erkender, at størrelse »naturligvis« har en betydning for succes.
»Men nu vælger vi så en anden vej, fordi vi ikke har lige så mange forbrugere. De banker, der står bag ved Swipp, har over tre millioner kunder, og hvis vi får butikkerne til at lytte til dem, får vi også med tiden alle de brugere på, som der skal til,« siger Martin F. Andersen.
Fordelen ved Swipps løsning er, at den er uafhængig af debit- og kreditkort, idet det er en konto-til-konto-overførsel. Derfor skal der ikke betales gebyrer til kortindløseren, som der eksempelvis skal med Dankort og MobilePay. Butikkerne betaler cirka 50 øre for en Dankort-transaktion og 40 til 60 øre for en Swipp-transaktion. Hvis en kunde betaler 350 kroner med MobilePay, skal butikken til sammenligning betale cirka tre kroner og lidt mere ved kreditkortbetaling.
Dankortet presses af mobilerne
Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv, forklarer, at priser på betalingsløsninger normalt er et afgørende parameter for danske butikker. Han henviser blandt andet til, at de lave omkostninger ved Dankortet har været årsag til Dankortets store succes i den danske detailhandel. Dog er priser på mobilbetaling ikke i øjeblikket afgørende for butikker, forklarer han. Det skyldes først og fremmest, at mobilbetaling i butikkerne fortsat udgør en meget lille del af det samlede antal betalinger.
»Men der er ingen tvivl om, at Dankortet bliver udfordret i de kommende år af de mobile løsninger. Navnligt hvis man får lavet nogle attraktive priser. Vi har ikke noget religiøst forhold til, at det skal være et Dankort, der bliver betalt med,« siger Henrik Hyltoft.
Selv om priserne på mobilbetalingsløsninger ifølge Henrik Hyltoft ikke spiller den store rolle endnu, vil priserne på længere sigt få en markant større betydning, mener han.
»På et tidspunkt bliver det hverdag, hvor butikkerne skal finde ud af, hvad der er de billige betalingsløsninger. Dér får prisen helt klart en afgørende betydning. Grundlæggende har MobilePay de omkostninger, der ligger på betalingskortet plus noget ekstra til selve appen, hvorimod Swipp dybest set skærer et led væk, i og med at det er en konto-til-konto-overførsel. Det gør Swipp til en spændende løsning teknologisk set, fordi det også bør føre til et fald i omkostningerne i forhold til MobilePay,« siger Henrik Hyltoft.
Netop prisen er Swipps store trumfkort, hvis de skal vinde slagsmålet mod MobilePay i butikkerne, vurderer Henning N. Jensen fra PlusCon.
»Deres evne til at overbevise butikkerne om prisforskellen bliver helt afgørende. Vi har endnu ikke set, at de er lykkedes med at komme ud med det budskab, men jeg vil bestemt ikke afskrive Swipp,« siger Henning N. Jensen.
Han understreger samtidig, at Swipp ikke har råd til at begå fejl.
»Der er ikke plads til nye svipsere, som dengang Swipp blev lanceret, hvor bankerne bag samarbejdet blev forsinket med lanceringen og ikke kunne blive enige om en række punkter. Derudover må Swipp for alt i verden ikke begå tekniske fejl, fordi det virkelig koster på loyalitetskontoen,« siger Henning N. Jensen.
»Langt sejt træk« for Swipp
Tilbage i Lidl tyder det på, at der fortsat er visse problemer med Swipp. Det må Martin F. Andersen sande, da han under besøget i Lidl på Frederiksberg ikke kan betale med Swipp og i stedet må betale med sit Dankort.
Hvad, Swipp-direktøren ikke vidste, var, at fem ud af 100 Lidl-butikker endnu ikke har fået integreret Swipp i deres kassesystemer, hvor butikken på Frederiksberg er en af dem. Derfor foreslår Martin F. Andersen i stedet, at vi tager ud i en Lidl-butik i Valby i København for at vise, at Swipp rent faktisk virker. Og her kan Swipp-direktøren ånde lettet op, da betalingen glider let igennem i butik nummer to.
»Der er ingen tvivl om, at det bliver et langt sejt træk. Vi har selvfølgelig et stort skib at dreje, men vi har en plan og skifter ikke retning.«
