Danskerne køber i højere og højere grad deres måltider færdiglavede og ude i byen. Det koster for Coop.

Markedet for dagligvarer var fladt i 2016, og det kom bag på Coop. Tendensen går mod mere færdigmad og flere restaurantbesøg, og hastigheden af den udvikling er kommet bag på supermarkedskæden.

Det spillede en stor rolle i, at Coops omsætning faldt med en halv milliard kroner sidste år.

»Vi har leveret et skuffende resultat for 2016. En stor del af det kommer fra en opbremsning i markedet, som for alvor startede efter sommerferien,« siger administrerende direktør, Peter Høgsted.

Udviklingen overraskede Coop, selv om virksomheden er en af dem, der oftest er i kontakt med sine kunder og lever af at kende dem.

»Det har været en stor overraskelse, at færdigmad, restauranter og takeaway er vokset så kraftigt på bekostning af dagligvaremarkedet.«

»Vi har set tendensen, men vi er blevet overrasket over, hvor hurtigt det er gået. Vi skal selvfølgelig tage ansvaret for, at vi har fejlbedømt, hvor hurtigt det ville gå,« siger Peter Høgsted.

Tendensen, hvor flere og flere spiser færdigmad, har været på vej i flere år, hvor den er set i udlandet.

Coop har da også iværksat en stribe projekter, hvor selskabets dagligvarebutikker sælger færdiglavet mad i portionsanretninger. Men det har altså ikke været nok.

»Vi har været lidt bagefter tendensen herhjemme på det danske marked. Normalt, når vi ser tendenser i udlandet, så bider de sig først fast herhjemme over en årrække.«

»Men det er gået hurtigt,« siger Peter Høgsted.

Han fortæller, at markedet for færdigmad, takeaway og restauranter er vokset med otte procent sidste år - en for branchen kraftig stigning.

Samtidig har dagligvarebranchen været flad.

Det flade marked og interne investeringer sendte i 2016 Coops driftsresultat ned til 254 millioner kroner fra 632 millioner kroner året før.

I året har Coop lukket 27 tabsgivende Fakta-butikker og har postet millioner i opgraderinger af over 100 andre.

/ritzau/