Lalandia undersøger mulighederne for at etablere sit tredje ferieland. Det skal i givet fald ligge i Sverige.

København. Lalandia kan snart være på vej med sit tredje feriecenter foruden de nuværende centre i Rødby og Billund.

Det skal i givet fald ligge i Motala Kommune i Sverige, to en halv times kørsel fra Stockholm.

Lalandias moderselskab, Parken Sport & Entertainment, skriver i en fondsbørsmeddelelse, at man har indgået en hensigtserklæring med Motala Kommune i Sverige om muligheden for at etablere et ferieland.

/ritzau/