Smykkedesigneren Julie Nielsdotter blev forskrækket, da hun så, at en anden virksomhed havde sat halskæder i produktion så lig hendes egne, at hun ved første øjekast selv havde svært ved at se forskel.
I et baglokale på Vesterbro arbejder Julie Nielsdotter med ædle metaller. Hun tegner, smelter og brænder for at skabe sit signatursmykke. En cirkel med initialer i.
Den 21-årige smykkedesigner har fremstillet initialamuletterne efter eget design i halvandet år, og det er dem, som de fleste af hendes kunder efterspørger. Det er især initialamuletten, som Julie Nielsdotter bygger sin forretning på, og derfor blev hun også forvirret, da hun blev tagget i et billede af en halskæde, som designvirksomheden Erbs Denmark havde lagt på Instagram kort før nytår.
»Det var jo mine egne amuletter på billedet, så hvorfor kommenterede folk, at det var kopier? Men da det så gik op for mig, at det ikke var mine, men nogle som lignede virkeligt meget, fik jeg ondt i maven,« siger hun til Berlingske Business.
Julie Nielsdotters situation er ikke et enestående tilfælde, fortæller formand for Dansk Iværksætterforening Christian Walther Øyrabø.
»Man er jo tæt på handlingslammet som iværksætter i sådanne situationer. Man har simpelthen ikke de samme muskler at slås med, som større virksomheder har. De fleste iværksættere har simpelthen ikke råd til at kæmpe sådanne kampe med retssalen som arena,« siger han.
Advokat med speciale i immaterialret Christine Ulrich Andersen mener, at man som lille iværksætter skal tænke sig godt om, før man kaster sig ud i at føre en kopisag.
»Man skal overveje, om man er parat til det flerårige pres, man risikerer at udsætte sig selv for, når man anlægger en retssag. Man er også nødt til at have økonomien på plads for at gennemføre sagen, som måske kan komme til at køre i to instanser,« siger hun.
Først blev Julie Nielsdotter vred og forarget, og så blev hun overmandet af en følelse af magtesløshed. For hvad kunne hun egentlig gøre ved det? Hun havde ikke midlerne til at føre en sag og havde desuden hørt i branchen, at kopisager er vanskelige at vinde.
»Selv de større brands har svært ved at bekæmpe kæder, som sætter efterligninger i masseproduktion. Det er en jungle, som kun bliver sværere at navigere i, hvis man er en lille spiller som mig,« siger hun.
Initialamuletterne fra Julie Nielsdotter koster omkring 1.000 kroner i forgyldt sølv uden kæde, og hver enkelt amulets design er unikt. Erbs Denmark planlagde at sælge amuletterne for 199 kroner inklusive kæde. Det var især en amulet med et K og et L, som sprang Julie Nielsdotter i øjnene som meget lig hendes egen.
»Jeg har virkeligt en lille stemme i for- hold til en større designvirksomhed med over 30.000 følgere på de sociale medier. Jeg frygtede, at folk ville tro, at jeg havde kopieret dem, da de kan nå ud til mange flere, eftersom de har en større række- vidde og lavere priser,« siger hun.
At bruge de sociale medier og offentligheden til at komme efterligninger til livs er en metode, som Christian Walther Øyrabø betragter som meget brugbar.
»Det er ikke bare et godt værktøj, men også det eneste værktøj, iværksætterne har et langt stykke hen ad vejen,« siger han.
Reaktionerne væltede ind, da Julie Nielsdotter lagde et foto ud på Instagram og Facebook af hendes egne amuletter ved siden af Erbs Denmarks amuletter. Hun understreger i billedteksten, at hun har fremstillet amuletterne i halvandet år og ikke har noget med Erbs Denmarks amuletter at gøre.
»Den medieflade, som jeg har, er de sociale medier, og her har jeg en stemme. Jeg gjorde det for at beskytte mit brand,« siger Julie Nielsdotter.
Folk begyndte at kommentere hendes opslag, tilkendegive deres støtte og forargelse og dele opslaget på Facebook. Flere taggede Erbs Denmark, så virksomheden kunne se kommentarerne. En bruger skrev også »Kopierer små iværksætteres design... Sløjt gået« på Erbs Denmarks egen facebookside.
Dagen efter modtog Julie Nielsdotter en mail fra Erbs Denmark, hvor de skriver, at sammenfaldet med hendes initialamuletter var et tilfælde.
»Vi var ikke klar over, at vores bogstaver havde så ens et udtryk som dine og har derfor valgt at stoppe udviklingen af disse omgående og gøre noget andet. Vi har ingen intentioner haft om at plagiere dig,« skriver Erbs Denmark.
Berlingske har spurgt medstifter i Erbs Denmark Christina Erbs om, hvorfor de valgte at stoppe udviklingen af smykkerne.
»Vi reagerede omgående, da vi blev gjort opmærksomme på lighederne, og valgte at stoppe udviklingen med det samme,« siger hun og tilføjer:
»Alle bliver inspireret af alle i branchen, og derfor er det svært at afgøre, hvem der fandt på hvad. Vi finder inspiration mange steder og er ikke gået målrettet efter Julie Nielsdotters produkter. Vi var oprindeligt ikke klar over, at de lignede så meget, og vi har bestemt ikke lyst til at træde små iværksættere over tæerne, da vi rigtigt gerne vil behandle folk ordentligt.«
Julie Nielsdotter er enig i, at det er et vilkår i branchen, at man bliver inspireret af hinanden. Der findes kun et vist antal farver, former og kombinationer at lege med, så derfor er det svært at undgå, at forskellige designs har ligheder.
Men grænsen er hårfin. For hende er det alvorligt, hvis en virksomhed sætter et smykke på gaden så lig hendes egne, at folk kan forveksle dem, og at det i sidste ende kan skade hendes brand og forretning.
Christian Walther Øyrabø synes, at Julie Nielsdotters måde at håndtere situationen på er et godt og konkret eksempel på, hvordan man som mindre virksomhed kan bruge de sociale medier til at komme ud af en potentiel kattepine. »Om sammenfaldet mellem halskæderne var et tilfælde eller ej, så synes jeg også, at Erbs Denmark håndterer situationen på en god måde, når de vælger at trække sig. Det er rigtigt set af dem,« siger Christian Walther Øyrabø.
Grundlægger og kreativ direktør i Cecilie Copenhagen, 21-årige Cecilie Jørgensen, er efterhånden blevet vant til at se efterligninger af hendes design hænge i andres butiksruder.
Hendes iværksættereventyr blev skudt i gang i 2011, da hun syede og solgte sit signaturprodukt efter bestilling – et løstsiddende, matchende sæt med tunikabluse og shorts i et karakteristisk print. I dag er virksomheden vokset, og Cecilie Copenhagen står bag flere kollektioner, som forhandles i ind- og udland og i hendes egen studiebutik.
Fra begyndelsen var efterspørgslen på Cecilie Copenhagens sæt stor, og det medførte, at Cecilie Jørgensen pludselig så efterligninger af sættet på bøjlerne hos store danske tøjkæder til en lavere pris. En dag kom en kunde ind for at bytte en trøje til en anden farve, men trøjen viste sig ikke at være fra Cecilie Copenhagen, men fra en anden designvirksomhed.
»Hvis man laver noget, som bliver succesfuldt, er der risiko for, at man bliver efterlignet, sådan er vilkårene i branchen. De første gange følte jeg, at nogen havde stjålet noget fra mig. Men med tiden er jeg blevet hærdet og har lært at leve med det. Jeg håber, at vores kunder vælger os frem for efterligningerne på grund af det brand og den kvalitet, vi tilbyder,« siger hun.
Da de første efterligninger dukkede op, hyrede Cecilie Jørgensen en advokat til at undersøge, hvad hun havde af muligheder, men kom frem til, at det ville være for omkostningsfuldt at anlægge sag.
»Vi fandt hurtigt ud af, at det er svære og dyre sager at føre, og at vi i sidste ende kunne komme til at miste en masse penge. Efterligningerne skal nemlig være fuldstændig identiske ned til den mindste syning, for at man får ret. Jeg ville ønske, at der var bedre muligheder juridisk, men i sidste ende er det vigtigste for mig at knokle videre og bruge mine kræfter på at udvikle min egen virksomhed i stedet,« siger hun.
Hvis man oplever at få krænket sine rettigheder og ønsker krænkelserne stoppet, bliver man ultimativt nødt til at gå rettens vej, men mange gange viser der sig muligheder for at indgå et forlig, fortæller advokat Christine Ulrich Andersen.
Hun anbefaler, at man henvender sig til den virksomhed, som man mener, krænker ens rettigheder, sammen med en advokat. Inden man anlægger sag, bør man forsøge at afdække mulighederne for, at man kan forhandle sig frem til noget, som begge parter kan leve med.
»I kopisager skal efterligningerne ofte være næsten en til en og altså meget nærgående efterligninger. Sådan er det, fordi man ikke har lyst til at begrænse konkurrencen og erhvervslivets muligheder for at udfolde sig,« siger hun.
Det er altid et meget konkrete skøn, som afgør udfaldet af kopisager, forklarer Christine Ulrich Andersen. Der er mange forskellige kriterier, som har indvirkning på, om man får medhold eller ej, og det kan derfor være svært at forudsige, hvor sagen lander.
I værkstedet på Vesterbro glæder Julie Nielsdotter sig over Erbs Denmarks beslutning om at stoppe udviklingen af halskæderne, så advokater, forlig og retssager slet ikke blev aktuelt, men hun er stadig ikke overbevist om, at ligheden var et tilfælde.
»Man trækker vel ikke noget i land, hvis man ikke har gjort noget galt,« siger hun.
