»Jeg tænkte: Holy Crap«
Danske erhvervsfolk, iværksættere og konsulenter valfarter til et amerikansk sci-fi universitet. De ønsker at blive en del af teknologibevægelsen og finde svarene på, hvordan de overlever og skaber forretning i en fremtid befolket af selvflyvende droner, selvkørende biler, selvlærende robotter, biologiske 3D-print og kunstig intelligens.
Det er lørdag den 20. september 2008. Fem dage efter, at Lehmann Brothers gik konkurs. I USA og herhjemme er finanskrisens gru ved at gå op for politikere, virksomheder og befolkningen.
Men i NASA Ames Research Center i USAs tech-mekka Silicon Valley er stormen på Wall Street godt 4.000 kilometer mod Øst kun en krusning på overfladen sammenlignet med den fremtid, 70 ledende erhvervsfolk og teknologieksperter skuer ind i.
I et auditorium smykket med palisander-paneler og tunge, brune draperier har de sat hinanden stævne for at stifte Singularity University, en institution, som er blevet kaldt alt fra et avanceret tech-universitet over en tænketank til techno utopisme og en religiøs bevægelse for nørder, der prædiker tech-paradisets komme.
På fjerde række i salen sidder Salim Ismail, iværksætter og indtil et halvt år tidligere direktør for Yahoos udviklingsafdeling, The Brick House.
Han er inviteret af sine tidligere samarbejdspartnere hos NASA og kender intet til »The Singularity« eller til initiativtagerne, futurist og stjerneopfinder Ray Kurzweil og superiværksætter, rumingeniør og læge Peter Diamandis.
Uanset hvad man i dag vælger at kalde Singularity University, har institutionen og den teknologi-bevægelse, den er en del af, de senere år haft stor indflydelse på den måde, danske virksomhedsledere, iværksættere, konsulenter og organisationer taler om og tænker på ny teknologi, digitalisering, innovation og disruption.
Hvis man måler per indbygger, er Danmark det land i verden, der har flest indbyggere med et eksamensbevis fra Singularity University.
Når man hører tidligere kursister fortælle om deres ophold, lyder det, som om de er gået søgende og uvidende ind ad døren for at komme ud igen, opvakte og med et helt nyt syn på verden.
Sådan gik det også for Salim Ismail i 2008. Verden var ikke den samme bagefter.
Jeg tænkte: Holy Crap
Salim Ismail er født i Indien, kom til Canada som ti-årig og rejste som ung videre til Europa med en eksamen i fysik i bagagen. Her arbejdede han i en årrække som softwarearkitekt for blandt andre CSC. I slutningen af 1990erne sprang han på dot.com-bølgen og etablerede sig som iværksætter i New York for senere at flytte til Silicon Valley.
»Jeg kom til det stiftende møde med en baggrund inden for internetsoftware. Der havde jeg oplevet en voldsomt accelererende teknologisk udvikling. Den dag i 2008 indså jeg, at det ikke kun gjaldt for software, men for stort set alle nye teknologier, droner, nanotech, biotek, robotter og kunstig intelligens, og jeg tænkte: Holy crap. Det sker på alle de her områder. Vi har så mange teknologier, som de færreste har hørt om, men som alle tilsammen vil skabe dramatiske ændringer omkring os,« fortæller Salim Ismail.
14 dage senere kunne han kalde sig direktør eller dekan for Singularity University, og de næste to år arbejdede han intensivt sammen med initiativtagerne og sponsorer som Google, NASA, Cisco og biotekgiganten Genentech.
Mærsk og Danske Bank og techno-utopisme
I dag har mere end 20.000 kursister været forbi Singularity University, som stadig har til huse på NASAs campus i Silicon Valley. Prominente folk som Mexicos præsident, rigmanden og entreprenøren, Enrique Peña Nieto, den argentinske præsident, ingeniøren og iværksætteren Mauricio Macri og i den mere kulørte ende berømtheder som skuespillerne Aston Kutcher og Jodie Foster har frekventeret Singularity University.
Et af de steder i verden, hvor Singularity University er blevet bedst modtaget uden for USA, er i Danmark.
Trods en aura af science fiction, techno-utopisme og »jeg-har-skuet-ind-i-fremtiden« valfarter danske erhvervsfolk, iværksættere og konsulenter til Singularity University for at blive en del af teknologibevægelsen og finde svarene på, hvordan de kan overleve og skabe forretning i en fremtid befolket af autonome droner, selvkørende biler, selvlærende robotter og biologiske 3D-print.
Derudover arbejder en lang række danske virksomheder sammen med eller lader sig inspirere af tankegangen bag universitetet. A.P. Møller - Mærsk bekræftede således for nylig over for Berlingske, at direktionen i den pressede rederi- og oliekoncern har haft repræsentanter for Singularity University på besøg for at få inspiration til, hvordan virksomheden skal håndtere fremtiden.
Flere højtstående medarbejdere hos Dansk Bank har besøgt Singularity University, og et kursus på universitetet var ifølge FinansWatch blandt andet en del af et månedlangt inspirationsbesøg for Tonny Thierry Andersen, Dansk Banks øverste chef for Private Banking og dermed også for bl.a. udviklingen af MobilePay. B&Os nu tidligere topchef Tue Mantoni har også været på kursus på universitetet.
Salim Ismail har på sin side opnået tech-gurustatus med bogen »Eksponentielle organisationer«, som er en konkret guide til, hvordan virksomheder omsætter accelerende eller eksponentiel teknologi til forretning.
Den udkom på engelsk i 2014 og er i dag oversat til dansk og solgt i flere tusinde eksemplarer herhjemme, fortrinsvis til erhvervsledere og iværksættere. Ismail rejser i dag verden tynd som ansvarlig for Singularity Universitys globale ekspansion og for at udbrede kendskabet til bogen.
Solenergi klarer alt om 18 år
Tankegangen bag Singularity University er, at teknologisk udvikling foregår eksponentielt, ikke liniært, som vi ellers gik og troede. Det vil noget forenklet sige, at ny teknologi med en fast fordoblingstid bliver stadig mere kraftfuld eller hurtigere samtidig med, at omkostningerne ved at bruge den bliver mindre. Med de fleste teknologier kan man regne sig frem til, hvor hurtigt deres effekt i forhold til pris fordobles.
Tilhængerne af teorien mener, at den eksponentielle udvikling er så stærk, at end ikke finanskriser eller krige og andre katastofer kan stoppe den.
»Solenergi rider på en fordobling. Effekten i forhold til prisen fordobles i øjeblikket hver 22. måned. Med den fart vil hele verdens energiforsyning kunne dækkes af solenergi inden for de næste 18-19 år, hvis vi samtidig kan løse udfordringen med lagring. Det venter Tesla at løse ved hjælp af batteriteknologi. Forretningsmodellen for alle kraftværker forsvinder, Mellemøsten vil være i problemer, og USA må finde en anden grund til at gå i krig,« forklarer Salim Ismail til omkring 120 tilhørere, da han 24. juni var den gennemgående figur på en ni timer lang konference, Driving Technology 2016, arrangeret af Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, og DIs Digitaliseringsindsats i Industriens Hus i København.
»Det betyder, at vi vil gå fra mangel på energi til en situation med overflod af energi. Det ændrer hele samtalen og de problemer, vi forsøger at løse,« siger Salim Ismail, der har tilhørerne i sin hule hånd.
Her kan du læse om Ray Kurzweils bud på udviklingen i solenergi, og Deloittes rapport om samme emne.
Dronesværme, hyperimaging og nanosatelitter
Salim Ismail er en hyppig gæst i Danmark, og i den forgangne uge leverede han yderligere to oplæg, det ene for Innovationsfonden og det andet ved en konference arrangeret af Carlsbergfondet.
Han kan ryste rigtig mange eksempler på teknologiske gennembrud ud af ærmet.
Så mange, at det næsten kan være svært at følge med i strømmen af billeder, videoer og grafer, der følger han oplæg: Dronesværme, der planter en skov på rekordtid eller bringer pakker via en dronekorridor i Rwanda. Satellitovervågning med hyperspectral imaging, der kan se ændringer på molekyleniveau, indiske smartphones til fire dollar, Nanosatelitter, der sender high speed bredbånd ud til hele verden, 3D-printning med astroidestøv fra rummet. Bitcoin og intelligent stemme- og billedgenkendelse, der kan afsløre, om du lyver. Nanomedicin, der kan indfange enhver virus, og selvlærende robotarme er blot nogle af de teknologiske vidundere, som enten er på markedet eller tæt på at være det.
Sådan ser det ud, når droner planter træer.
»I øjeblikket ser vi 11-12 forskellige teknologier, som fordobler deres omkostningseffektivitet inden for 18-30 måneder. Vi har aldrig set så mange teknologier bevæge sig så hurtigt på én gang. Og hvis man forbinder dem, går udviklingen mange gange hurtigere,« siger Salim Ismail.
Perspektiverne er lige til at tabe pusten over. Og de er ikke kun positive. I de forkerte hænder er det ikke svært at forestille sig, hvilke uhyrligheder teknologien kan bruges til.
Det er da heller ikke uden grund af den amerikanske forsvarsindustri og det amerikanske statslige Defence Advanced Research Project Agency, DARPA, holder et vågent øje med, hvad der sker i Silicon Valley og på Singularity University.
Singularity er nær - sker i 2045
Det ultimative perspektiv ligger imidlertid i navnet på universitetet, Singularity.
Begrebet, som på dansk hedder singularitet, er kendt fra matematikken og astrofysikkens hypoteser om, hvad der sker i sorte huller. Det har også været brugt i science fiction-litteraturen, men har for alvor fået liv efter, at den amerikanske futurist og højt anerkendt opfinder Ray Kurzweil skrev bogen »The Singularity is Near« i 2005.
Bogen er også blevet omsat til en film.
Kurzweil, der er nær ven med den blinde musiker Stevie Wonder, har blandt andet opfundet flatbed-scanneren, den første talemaskine, der kan læse tekst op for blinde, og den første musik-synthesizer, der kunne genskabe lyden af et koncertflygel, en opfindelse, som har disrupted pianobyggernes verden og sendt analoge klaverer verden over på lossepladsen. I dag arbejder han med kunstig intelligens og stemme- og sproggenkendelse for Google.
I sin fremtidsbog argumenterer han for teorien om eksponentiel teknologi ogslår til lyd for, at udviklingen i dag har så meget fart på, at »singularity« vil indtræffe i 2045.
Ray Kurzweil bruger begrebet til at beskrive det tidspunkt, den voldsomme udvikling i teknologien uigenkaldeligt vil have ændret menneskets liv, og mennesket overskrider de begrænsninger, der ligger i vores biologiske krop og hjerne. 2045 er valgt som årstal, fordi det er det tidspunkt, hvor Kurzweil forventer, at en computer vil kunne regne det samme ud som alle mennesker på jorden tilsammen til en overkommelig pris.
Når intelligensen bliver ikke-biologisk vil det ændre den måde, mennesker lærer, arbejder, leger og går i krig på fundamentalt. Og da mennesket ifølge Kurzweil er alene i rummet, forudser han, at mennesket med den nye form for intelligens vil indtage rummet.
Læs mere om Ray Kurzweil i BusinessInsider eller se hans TED-talk, om hvordan teknologien vil transformere menneskets måde at tænke på.
Teknologierne, der kan redde menneskeheden
Singularity University udspringer af Kurzweils tanker og et ønske om at bruge den enorme kraft, der ligger gemt i den voldsomme teknologiske udvikling, til noget godt for menneskeheden.
»Den basale antagelse er, at teknologi er den eneste store driver af fremskridt i verden. Den handler ikke kun om, at teknologi får udviklingen til at gå hurtigt, men at teknologierne har evnen til at løse store spørgsmål som adgang til rent vand, sundhed, adgang til fødevarer, ren luft, energi, uddannelse og kan være med til at bekæmpe korruption. Det er meget gennemgribende, men vi skal gå efter at løse de globale udfordringer,« siger Salim Ismail.
Problemet er at samfundet, som vi kender det i dag, ikke er i stand til at absorbere ændringerne.
»I 1400-tallet havde vi Guttenberg-øjeblikket inden for bogtrykkerkunst. I dag har vi omkring 30 Guttenberg-øjeblikke på samme tid.«
»Hver eneste social konstruktion, vi bruger til at styre os selv, vores sundhed, uddannelse, politik og juridiske system, er alt sammen designet til en verden for hundreder af år siden – helt sikkert ikke til i dag. Vi må genopbygge stort set hver eneste sociale struktur igen. Vores store bekymring er, at vores ledelsesstrukturen er skabt til at lede en status quo-orienteret, stabil og forudsigelig verden med knappe ressoucer, ikke en foranderlig og disruptive verden med ressourcemæssig overflod. Vi må ændre mentaliteten hos vores ledere, og det er derfor Singularity University findes,« siger Salim Ismail.
Her kan du selv opleve Salim Ismail på podiet.
Overhypet, naivt og religiøst
Det er dog ikke alle, der køber Kurzweil, Diamandis og Ismails tanker. Nogle kritiserer Singularity University for at være overhypet, nogle mener, at teorien om eksponentiel teknologisk udvikling ikke holder i praksis, andre igen mener, institutionen og hele teknologi-bevægelsen i Silicon Valey har en lige lovlig naiv-positiv tilgang til teknologiske fremskridt, og endelig er der dem, der sammenligner Singularity University med en religiøs bevægelse.
Faktisk har den katolske verden for et par år siden udsendt en deklaration, som går op mod singularitets-tankegangen om teknologisk udvikling.
Men de danskere, der har været på kurset bakker op om institutionen. Tidligere kursister har bevaret en tæt tilknytning til Singularity University og fungerer i dag som ambassadører for bevægelsen.
Det gælder ikke mindst partnerne Laila Pawlak og Kris Østergaard, som sammen driver virksomheden Dare2.
»Vi var begge på Singularity Universitys ugelange Executive Program i Silicon Valley for tre år siden, og det var en øjenåbner – en rød pille for at bruge The Matrix som analogi. Vi tog derover efter at have læst »The Singularity Is Near«. Kurset lagde fundamentet for en ny bevidsthed og forståelse for, hvad det er for en verden, vi lever i. Rigtig meget af den udvikling, der sker i verden i dag, er der mange, der ikke kender til og tror er science fiction. Teknologierne smelter sammen, og de teknologiske landvindinger vil blive en del af hverdagen langt hurtigere end de fleste af os – inklusive politikerne – tror,« siger Laila Pawlak, der ligesom Kris Østergaard i dag er oplægsholder på Singularity University.
Danmark skal være en eksponentiel nation
I december i år tog Pawlak og Østergaard sammen med tre andre tidligere kursister; den populære disruptionsekspert Anders Hviid, vicedirektør på DTU Jan Madsen og vært på DRs Harddisken Henrik Føhns initiativ til en frivillig afdeling, et såkaldt chapter, af Singularity University, i Danmark. Og ambitionerne stopper ikke her.
Næste skridt bliver at gøre Danmark til verdens førende »eksponentielle« nation.
»Vi oplever, at der er rigtig meget opbakning både fra det offentlige og det private til at sætte endnu mere fokus på eksponentiel teknologi og verdens store problemer og de muligheder, der ligger i at forsøge at løse dem. Derfor undersøger vi i øjeblikket sammen med en lang række interesserede parter måder til at skabe en endnu stærkere forankring af Singularity University i Danmark. Vi mener, at der for alvor bør sættes en disruptiv, ambitiøs og teknologisk dagsorden, der kan løfte vores land og måske endda gøre os til en eksponentiel nation. Den vision er der heldigvis mange, der bakker op om, så der er helt klart udsigter til nye store initiativer, hvis alting flasker sig,« siger Laila Pawlak.
En bevælgelse - ikke en religion
Salim Ismail forstår godt, at Singularity University sommetider bliver sammenlignet med en religiøs bevægelse, men afviser, at det er tilfældet:
»Modsat religioner foretrækker vi at holde os til virkeligheden. Det kan godt være at nogle af de ting, teknologien fører til, ligner magi, og når du ser på tværs af alle de teknologier, der udvikler sig eksponentielt i øjeblikket, så er de mulige implikationer gennemgribende. Det kan komme til at ligne en slags bortrykkelses-begejstring, men der er ingen ideologi bag, og vi er meget faktuelle og evidensbaserede,« siger Salim Ismail.
»Bortrykkelse« refererer til Thassaloniker-brevet i Det Nye Testamente, hvor Jesus vender tilbage for at tage sin menighed med sig fra jorden, så den kan møde Gud i skyerne. Nogle kristne ser bortrykkelsen som indledningen til det punkt, hvor jorden går under og noget nyt begynder. Konservative kristne i USA har da også fået øje på singularity og ser ligheder med bortrykkelsen eller »rapture«, som det hedder på engelsk.
Laila Pawlak mener heller ikke, at Singularity er en religiøs bevægelse, men en bevægelse er det.
»Ingen af os har prøvet at være en del af en religiøs bevægelse, så det er svært at sammenligne. Men der er ingen tvivl om, at Singularity Universitys formål med positivt at påvirke en milliard mennesker, og gøre det gennem teknologi, taler rigtigt meget ind i vores eget – og rigtig mange andres – værdisæt. Det er jo netop, når man kan forene sig med et værdisæt, at man ønsker at forblive en del af et community og bidrage til at brede budskabet ud, fordi man oprigtigt mener, det er vigtigt. Det kan man vel godt kalde en bevægelse,« siger hun.
Singularity University og tankegangen bag, har også været genstand for opmærksomhed i udenlandske medier, f.eks. denne New York Times-artikel fra 2010 og i denne underholdende reportage i The Guardian i 2012. I 2013 var BuzzFeed med på et fem dages kursus på Singularity University med blandt andet deltagelse af to danske kvinder. I 2015 bragte Der Spiegel temanummeret »Die Weltregierung«, om hvordan Silicon Valley styrer hele verden, og 23. juni i år bragte The Economist et temanummer om fremtidsperspektiverne om kunstig intelligens, som stiller spørgsmålet, hvordan samfundet skal stille sig over for den hurtigt voksende teknologiske udvikling. I den mere skæve ende af mediemarkedet bragte Playboy for nyligt et læseværdigt interview med Singularity Universitys grundlægger Ray Kurzweil.
