Skype-stifteren Janus Friis er sky, men har – stort set – formået at holde sig ude af rampelyset, mens han udtænker nye projekter at investere i.

Det er få forundt at blive milliardær i en alder af blot 29 år. Og tilmed sælge sit livsværk to gange og tjene stort på det.

Det gjorde Janus Friis ikke desto mindre. Internettelefoniprogrammet Skype – som i årevis har været verdens største på udlandstelefoni – blev første gang solgt i 2005 for 16 milliarder kroner til internetauktionshuset eBay, inden Microsoft i 2011 betalte 8,5 milliarder dollar. Da ejede Janus Friis og hans svenske kollega Niklas Zennström stadig 14 procent af aktierne og indkasserede hver omkring tre milliarder kroner.

Janus Friis Degnbold, der bor i London, runder 40 år i morgen og kan se tilbage på en karriere som få. Han er vokset op i Virum nord for København hos sin mor. Efter eget udsagn var han næsten blind ved fødslen og fik synet igen efter nogle måneder, men måtte leve med sin skelen, som han blev drillet med.

Telefonsupporter hos Riskær

Han var den første i klassen med egen computer, en sort ZX Spectrum. Efter 10. klasse og en kort periode på ungdomspension i Gladsaxe tog han med sin far til Sydindien i et halvt år, hvor han i computerblade læste om internettets muligheder. Tilbage i Danmark fik han job som telefonsupporter i Klaus Riskær Pedersens internetselskab Cybercity. Her røg han efter 10 måneder ud i en fyringsrunde i 1996, men blev ansat i Tele2-koncernens danske Get2Net af den 10 år ældre Niklas Zennström, som stod i spidsen for Tele2 i Danmark.

I januar 2000 flyttede Janus Friis ind i Zennströms lejlighed i Amsterdam. Her udviklede de teknologien til den omstridte musikdelingstjeneste Kazaa i 2001, og på samme basis opbyggede de to Skype, som blev lanceret i 2003 og i dag har omkring 300 millioner brugere. I 2006 kom Skype-duoen på amerikanske Time Magazines top 100-liste over talenter, der ændrer vores verden.

Kendt for sin skyhed

’Den danske Skype-milliardær’, som er blevet Janus Friis’ tilnavn, er kendt, nærmest berygtet, for sin skyhed og for at hæge om sit privatliv. Undtagelsen var den nylige ballade mellem ham og ekskæresten, den danske sanger Aura Dione. Janus Friis giver stort set aldrig interview, men bruger sin tid på at være iværksætter og investor. Sammen med Zennström har han investeringsselskabet Atomico, som leder efter selskaber, der kan blive store.

Ikke alt bliver dog til guld i Janus Friis’ og Niklas Zennströms hænder. Videotjenesten Joost lukkede i 2009 efter to år, filmtjenesten Vdio fik blot trekvart års levetid, og Spotify-konkurrenten Rdio gik i 2015 i betalingsstandsning, men solgte (dyrt) ud af sin teknologi.

Janus Friis arbejder nu sammen med en af de oprindelige Skype-udviklere, esteren Ahti Heinla, med selvkørende robotter i Starship Technologies, der tester dem i Greenwich i London. Desuden investerer han selv gennem selskabet Iconical, som blandt andet siden 2011 har skudt penge i den succesrige, danske vinapplikation Vivino, som i dag har flere end 17 millioner brugere, og i 2014 stiftede han Wire, der leverer krypteret stemme- og videokommunikation. Tidligere har han været medinvestor i danske Jubii.