Yngre landmænd hænger sig mindre i den gamle idé om herre i eget hus end de ældre, mener landbrugsforsker.
Herning. Når stadigt mere jord lejes frem for ejes af især de yngre landmænd, så er tiden måske løbet fra landbrugets højt besungne selveje.
Det mener landbrugsforsker og lektor Jesper Sølver Schou fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Over en tredjedel af landbrugsjorden er i dag forpagtet enten af store gårde på jagt efter mere jord eller af nye landmand, som ikke kan rejse de 30-40 millioner kroner, som en mellemstor gård koster.
I stedet vælger de unge at forpagte jord. Det ser Jesper Sølver Schou som en god og fleksibel mulighed.
- Måske er tiden løbet fra landbrugets selveje. Strukturudviklingen med dyr jord og stadigt færre og større gårde gør selvejet til en meget kapitalkrævende løsning for en ny landmand. Så skal man måske ikke være så ked af, at der også er andre muligheder, siger han.
Han peger på, at aktiverne på en gennemsnitsgård ifølge Danmarks Statistik i 1973 var på en halv million kroner. Det steg i 2015 til 38 millioner kroner opgjort i løbende priser.
- Det viser, hvor utroligt mange flere penge du skal rejse for at etablere dig som landmand i dag, siger han.
Formand Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer kalder også forpagtning uundgåelig. Men han er overbevist om, at danskerne foretrækker et landbrug ejet og drevet af landmænd.
Han ser derfor også farer ved forpagtning. Herunder risikoen for at jorden på sigt ender hos selskaber uden relation til landbruget.
- Jeg tror og håber, at når jorden så engang bliver solgt, så bliver det fortsat til nogen med tilknytning til landbruget. Ender for meget af jorden hos selskaber som investeringsobjekt og med korte udlejninger til højestbydende, så er det ødelæggende for erhvervet, siger han.
Jesper Sølver Schou mener selvejet mest optager de ældre generationer af landmænd.
- Jeg ser ingen grund til alarm over andre investorformer. Til gengæld er det vigtigt, at de nye, veluddannede og entusiastiske landmænd har mulighed for at komme ind i faget.
- Så længe jorden drives af de dygtigste landmænd, er det svært at se selve ejerforholdet som et problem, siger han.
/ritzau/
