USA's jobmarked havde sin dårligste måned siden september sidste år. Det viser det såkaldte kongetal.
København: Der blev skabt 160.000 nye job uden for landbruget i USA i april. Det er det laveste niveau i over et halvt år og langt værre end forventet i markedet.
Ifølge Bloomberg News havde de adspurgte økonomer vurderet, at der ville blive skabt 200.000 nye job uden for landbruget i april.
Med dagens tal er arbejdsløsheden i USA fortsat på 5 procent. Der var ventet et dyk til 4,9 procent.
Tallene fra marts er samtidig nedjusteret fra en stigning på 215.000 til 208.000.
/ritzau/