Crystal Palace-spilleren Joe Ledley var selvsagt i strålende humør, da han fredag aften kvalificerede sig til EM-semifinalen med det walisiske landshold.

Han går forrest på banen, men han viser også vejen, når sejren skal fejres. Ledley er blevet kendt for sine hede dansetrin under denne EM-slutrunde, og efter 3-1-sejren i kvartfinalen over Belgien var der endnu engang god grund til at svinge træbenet.

Ledley dansede først foran de tusindvis af walisiske fans, der overværede den lille nations største resultat nogensinde. Men han fortsatte festen i omklædningsrummet sammen med holdkammeraterne.

Også da Wales vandt 1-0 over Nordiland i 1/8-finalen, var der gang i Ledley. Denne gang stillede han sig op på bordet foran hele truppen og viste sine evner frem.

Ledley var ellers tæt på slet ikke at komme med til EM. I maj brækkede han sit ben i aktion for Crystal Palace, men på mirakuløs vis nåede han at blive klar efter blot én måned.



Og det lader i hvert fald ikke til, at benet fejler noget.

Wales møder i semifinalen Portugal. Og så må vi se, om Ledley igen får mulighed for at fremvise sejrsdansen.