Først gjorde Cristiano Ronaldo det, nu har Lionel Messi også gjort det.

Udvist stort overskud over for en baneløber, selv om det er midt under afgørende kampe i henholdsvis EM og Copa America.

I lørdagens 0-0 mellem Portugal og Østrig tog Cristiano Ronaldo sig tid til at få taget en 'selfie' med en tilskuer efter kampen. Og få dage efter, natten til onsdag, i semifinalen ved de sydamerikanske mesterskaber, var det så Lionel Messis tur.

Lige inden anden halvlegs begyndelse semifinalen mod USA kom en ung mand i Argentina-trøje løbende direkte hen til Lionel Messi. I første halvleg havde den lille argentiner banket et frisparksmål i kassen, hvilket gjorde ham til den mest scorende nogensinde for Argentina.

Den ærgerrige fan kom løbende med en kuglepen i hånden, og med det samme fik han en autograf på trøjen af Lionel Messi. Herefter lagde han sig på knæ og tilbad, hvem der så ud til at være hans helt store helt. Det hele blev sluttet af med en krammer, hvorefter den unge mand smed trøjen og løb en 'sejrsrunde' på banen med vagter i hælene.

Artiklen fortsætter under billederne

Foto: Bob Levey
Vis mere

Foto: Bob Levey
Vis mere

Foto: MARK RALSTON
Vis mere

Argentina vandt 4-0 over USA og kan nu se frem mod en gentagelse af sidste års Copa América-finale mod Chile, der natten til torsdag spillede sig finalen. Den spilles natten til mandag klokken 02.00.

Foto: Christian Hartmann
Vis mere