Emre Mor ligger på en fornem tredjeplads over de hurtigste spillere ved EM-slutrunden i Frankrig.

Der er ikke bare fart i Emre Mors karriere - der er også fart i stængerne.

Den tyrkiske FC Nordsjælland-spiller skifter snart til den tyske storklub Dortmund, men inden da har han nået at vise sig frem mod den internationale scene til EM i Frankrig, hvor han startede inde i tyrkernes sidste gruppespilskamp mod Tjekkiet, hvor det blev til en tyrkisk sejr og en assist fra det 18-årige stortalent.

Men nu er han også kommet på en af de statistiske toplister ved slutrunden. På UEFAs hjemmeside kan man se en statistik over de hurtigste spillere med slutrunden, og her indtager Emre Mor en øjeblikkelig tredjeplads.

18-årige Mor er noteret for en top fart på 32 kilometer i timen, hvilket faktisk er en delt andenplads sammen med nordirske Josh Magennis. Med til det regnskab hører dog også, at nummer fire, Sime Vrsaljko fra Kroatien og nummer fem, belgiske Yannick Carrasco begge også står noteret til 32 kilometer i timen.

EMs hurtigste spiller er dog en hjemmebanefavorit. Franske Kingsley Coman står noteret for 33 kilometer i timen og ligger alene i spidsen i den kategori.

Har du også undret dig over, hvordan topfarten bliver målt? Det gør den ved hjælp af bevægelsesfølsomme kameraer, der er placeret omkring det primære kamera, som giver billedet til fjernsyn. De er opmærksomme på spillernes bevægelsesmønstre, så man kan tage spillerens start- og slutposition efter en sprint, og dermed kan fart udmåles på tiden.