Det bliver dyrere og dyrere at se tv, men du kan få råd til større julegaver, hvis du opsiger din tv-aftale og går streamingvejen.

Er du også træt af høje tv-regninger? Så skift til streaming i stedet for de dyre kabel-pakker.

For nylig har flere af de store tv-udbydere varslet prisstigninger på deres tv-pakker fra årsskiftet.

’YouSees store pakke stiger med 15 kroner, mens Boxer TV og Stofa topper den med et hak op i prisen på 20 kroner. Det betyder, at de tre tv-giganters største pakker fra 2017 vil koste 499-544 kroner. Det er en stor post i det månedlige budget, men det kan faktisk gøres meget billigere, hvis du dropper tv-pakken og retter kikkerten mod streaming.

BT har tjekket de mange streamingtjenesters indhold og priser for at finde ud af, om det kan betale sig at opsige de dyre tv-pakker og skifte over til streaming. Konklusionen er, at det i de fleste tilfælde er meget billigere at skræddersy sin egen streamingpakke end tv, og at man også oftest kan få dækket de samme behov og mere til.

BT har formuleret fire forskellige tv-typer og de muligheder, de har, hvis tv-pakken skal spares væk. Vores gennemgang viser, at eksempelvis de film- og serieinteresserede kan få et kæmpe udvalg hos HBO og Netflix for en tredjedel af prisen for YouSees store pakke.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen - du får også en guide, der tager udgangspunkt i forskellige »typers« tv-behov og giver dig dermed bud på, hvad du kan vælge af streaming-udbyder


Er du også træt af høje tv-regninger? Så skift til streaming i stedet for de dyre kabel-pakker.

For nylig har flere af de store tv-udbydere varslet prisstigninger på deres tv-pakker fra årsskiftet.

’YouSees store pakke stiger med 15 kroner, mens Boxer TV og Stofa topper den med et hak op i prisen på 20 kroner. Det betyder, at de tre tv-giganters største pakker fra 2017 vil koste 499-544 kroner. Det er en stor post i det månedlige budget, men det kan faktisk gøres meget billigere, hvis du dropper tv-pakken og retter kikkerten mod streaming.

BT har tjekket de mange streamingtjenesters indhold og priser for at finde ud af, om det kan betale sig at opsige de dyre tv-pakker og skifte over til streaming. Konklusionen er, at det i de fleste tilfælde er meget billigere at skræddersy sin egen streamingpakke end tv, og at man også oftest kan få dækket de samme behov og mere til.

BT har formuleret fire forskellige tv-typer og de muligheder, de har, hvis tv-pakken skal spares væk. Vores gennemgang viser, at eksempelvis de film- og serieinteresserede kan få et kæmpe udvalg hos HBO og Netflix for en tredjedel af prisen for YouSees store pakke.

Prisen stiger

Prisstigninger på tv-pakkerne er efterhånden en tilbagevendende begivenhed, og i den seneste uge har flere af de store selskaber traditionen tro været ude at varsle prisstigninger. Det drejer sig blandt andet om Boxer TV og YouSee, hvis største pakker – ’boxer max’ og ’fuldpakken’ – henholdsvis vil koste 499 kr. og 544 kr. om måneden fra det kommende årsskifte. Spoler vi tiden tilbage til 2014, kostede Boxer TVs ’boxer max’ 399 kr., mens YouSees ’fuldpakken’ kunne erhverves for 479 kroner. På kun tre år er Boxer TVs største pakke altså steget med hele 100 kroner og YouSees med 65 kroner.

De gentagne prisstigninger falder ikke i god jord hos Forbrugerrådet Tænk, der især svinger hammeren over YouSee:

»Det er YouSees held, at der er så mange kunder, der er bundet til dem. De hæver priserne år efter år, og hver gang vi nærmer os jul, så får den lige et hak op igen. Det minder om en monopol-agtig tilstand, hvor forbrugerne betaler for mange penge i forhold til det, de får,« siger Martin Salamon, der er cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

Flere af YouSees kunder er nemlig bundet til tv-giganten gennem antenneforeningsaftaler og har derfor svært ved at få tv gennem et andet selskab, men i det tilfælde kan netop streaming være løsningen.

Hvilke TV-type er du?

Du kan streame Netflix, Viaplay, Dplay og de andre streamingtjenester på både smartphone, tablets og computere. Hvis du vil se streamingtjenesterne på dit tv, er hjælpen også nær. Den nemmeste løsning er at købe enten en Google Chromecast (ca. 300 kroner) eller et Apple TV (ca. 600 kroner), der begge kan bruges til at vise streamingtjenesterne på dit tv. Til venstre kan du se fire forskellige tv-typer, og hvordan de kan spare penge ved at opsige de dyre tv-pakker.

Tegninger: Marcus Grønbech
Tegninger: Marcus Grønbech
Vis mere

Nyhedsjægeren

Bruger du primært dit tv til at få dagens nyhedsfix, så kan du sagtens opsige din dyre tv-pakke. Du kan streame alle DR-kanaler gratis, og hvis du også vil se TV2, kan du enten købe adgang til TV2 News alene eller alle TV2-kanaler i en samlet pakke via tjenesten TV2 PLAY.

  • Løsning: TV2 News (39 kr. om måneden) og gratis DR-kanaler på DR TV = 39 kr. om måneden
  • Besparelse i forhold til fuldpakken hos YouSee: 504 kr. om måneden

Tegninger: Marcus Grønbech
Tegninger: Marcus Grønbech
Vis mere

Realityseeren

Synes du, at 500 kroner om måneden er for meget at betale for tv? Men vil du ikke undvære ’Singleliv’, ’Paradise Hotel’ og de andre realityprogrammer, så er hjælpen nær. Hos Viaplay og Dplay kan du få adgang til de programmer, der sendes på Kanal 4, Kanal 5, TV3+ og mange flere. Du kan endda gå tilbage og se ældre sæsoner af de realityserier, som du er bidt af.

  • Løsning: Viaplay (89 kr. om måneden) og Dplay (79 kr. om måneden) = 168 kr. om måneden
  • Besparelse i forhold til fuldpakken hos YouSee: 376 kr. om måneden

Tegninger: Marcus Grønbech
Tegninger: Marcus Grønbech
Vis mere

Film- og serienørden

Det er helt oplagt at vinke farvel til din dyre tv-pakke, hvis du primært har din store tv-pakke for at kunne se de film, der bliver sendt på TV2, TV3, Kanal 5 og så videre. Hvis du tegner et abonnement på Netflix og HBO Nordic, er du perfekt dækket ind med et kæmpe kartotek af film. Hvis du på forunderligvis får set hele udvalget hos de to tjenester, så kan du altid supplere eller skifte til Viaplay eller C More, hvor der også er film og serier i lange baner.

  • Løsning: Netflix (89 kr. om måneden) og HBO (79 kr. om måneden) = 168 kr. om måneden
  • Besparelse i forhold til fuldpakken hos YouSee: 376 kr. om måneden

Tegninger: Marcus Grønbech
Tegninger: Marcus Grønbech
Vis mere

Fodboldtossen

Hvis du er fodboldfanatiker, kan det være svært og dyrt at få dækket alle behov med streaming. De danske og europæiske rettigheder er delt mellem de to store giganter Viasat og Discovery. Det betyder, at der faktisk ikke er mange penge at spare i forhold til en stor tv-pakke, hvis du tilfældigvis vil se både italiensk, tysk og europæisk fodbold, skal du i det tilfælde abonnere på begge tjenester. De to tjenester følges nogenlunde ad på dansk, spansk, engelsk og italiensk, men du skal vælge Dplay Sport, hvis du også foretrækker Europa League, tysk fodbold og de danske landskampe, mens Viaplay Sport ’vinder’ på at tilbyde fransk fodbold og Champions League.

  • Løsning: Viaplay Sport (269 kr. om måneden) og/eller Dplay Sport (159 kr. om måneden) = op til 428 kr. om måneden
  • Besparelse i forhold til fuldpakken hos YouSee = 116-385 kr. om måneden