Du kan få gode musik-oplevelser overalt i din bolig med de små højttalere, vi tester her. De er trådløse. Og så kan de køre på batteri, så du helt slipper for at tænke på kabler og strøm.

De transportable højttalere er nok små – det skal de være – men de er også blevet voksne.

De er gået fra at være noget billigt ”legetøj”, som du sjældent ville forvente god lyd fra, til i dag at være kvalitetsprodukter, der leverer en lydgengivelse i mere end acceptabel kvalitet.

Nu behøver du ikke længere acceptere ”dåselyd”, blot fordi du gerne vil kunne høre din yndlingskanal, mens du skræller kartofler i køkkenet eller en sommerdag sidder ude på terrassen og nyder solen og stemningen.

I denne guide tester vi nogle af markedets trådløse højtalere. Her kigger vi blandt andet på kvalitet, pris og design. Alle testprodukterne bliver rangeret med stjerner og tekst, og du får desuden en artikel om det at tage den gode lydoplevelse med sig.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele guiden - og få adgang til meget mere PLUS-indhold.

Gør dine gamle højtalere trådløse

Slip musikken løs på dit trådløse net

7 tjek-punkter før du køber trådløs højttaler

3 veje til et trådløst musikanlæg

Trådløs lyd på første klasse


Tag den gode lydoplevelse med dig


Du kan få gode musik-oplevelser overalt i din bolig med de små højttalere, vi tester her. De er trådløse. Og så kan de køre på batteri, så du helt slipper for at tænke på kabler og strøm.

At streame musik fra en smartphone eller en tablet er nærmest blevet en menneskeret, men uanset om det er Mozart eller Metallica, der står øverst på playlisten, er det rart at kunne nyde tonerne overalt i hjemmet. Så du har brug for en trådløse højttaler med indbygget batteri – dermed kan du gøre dig helt uafhængig af kabler, i hvert fald så længe der er strøm på batterierne.

De transportable højttalere er nok små – det skal de være – men de er også blevet voksne.

De er gået fra at være noget billigt ”legetøj”, som du sjældent ville forvente god lyd fra, til i dag at være kvalitetsprodukter, der leverer en lydgengivelse i mere end acceptabel kvalitet.

Nu behøver du ikke længere acceptere ”dåselyd”, blot fordi du gerne vil kunne høre din yndlingskanal, mens du skræller kartofler i køkkenet eller en sommerdag sidder ude på terrassen og nyder solen og stemningen.

Nye krav til konstruktionen

At kompakte højttalere skal kunne spille højt og godt, stiller store krav til konstruktionen.

Mange producenter vælger at placere højttalerenheder på flere af højttalerens sider for at opnå god lydspredning.

Det betyder, at der er mindre kabinetvolumen til rådighed, og det går som regel ud over basgengivelsen. Dyb bas kræver et stort kabinet, og når man ikke har det, må man hekse. Det gør man ved at benytte kraftige basenheder, som har såkaldt lang vandring, dvs. at membranen kan bevæge sig meget frem og tilbage.

Desuden giver moderne komponenter mulighed for at foretage en elektronisk manipulation af lyden, så visse frekvenser fremhæves.

”De transportable højttalere er nok små, men de er også blevet voksne.”

Enhederne skal samtidig huse et genopladeligt eller almindeligt batteri, og det skal helst være kraftigt, da en forstærker i en aktiv højttaler kræver en del strøm. Af samme grund er de transportable, trådløse højttalere ikke helt billige. I denne test koster den billigste testdeltager lige over 1000 kroner, mens den dyreste koster næsten det dobbelte.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Små højttalere pakket med lydenheder

Små højttalere kan sagtens rumme mange enheder. Onkyos testdeltager har en bashøjttaler i begge ender samt to mellemtone/diskant-højttalere bag frontgitteret.
Små højttalere kan sagtens rumme mange enheder. Onkyos testdeltager har en bashøjttaler i begge ender samt to mellemtone/diskant-højttalere bag frontgitteret.
Vis mere

--- OOO --- OOO --- OOO ---

TEST: TRÅDLØSE HØJTALERE


Zipp Mini ser knaldgodt ud og kan nemt placeres overalt.
Zipp Mini ser knaldgodt ud og kan nemt placeres overalt.
Vis mere

Lyn op for noget godt!

  • Libratone Zipp Mini

Nu tager den danske producent Libratone ordet Zipp helt bogstaveligt. Den cylinderformede højttaler er omgivet af en lynlås. Lyn den op, og skift frontstof øverst på højttaleren til en anden af de fire farvenuancer, der er at vælge mellem.

Bunden i blød plast huser også USB-tilslutning, strøm, minijack til analog tilslutning samt afbryder. Når der skal tilsluttes kilde, sker det med en touchknap på toppen, hvor du også kan se volumen-niveauet og andre parametre. Du skal downloade en app for at få fuld funktionalitet, men kan også parre di-
rekte via Bluetooth.

Du kan tilslutte kilden via både Bluetooth, DLNA og Wi-Fi. Du kan endda tilslutte flere højttalere – op til 16 i alt – så du kan få lyden ud flere steder i for eksempel en stor stue. Der er ikke tale om stereo, men den samme lyd i flere højttalere.

Gør du det, vil du opdage, at den 3” store basenhed med 1”-diskanten giver et rimelig solidt lydbillede. Det skyldes ikke mindst brug af to basrefleksporte, der sikrer ekstra volumen i den nedre bas. Gengivelsen er detaljeret og ret slagkraftig. Den runde dansker gør det fremragende i det ellers fine selskab. Testens vinder!

Yamahas prisbasker kører på almindelige, ikke-genopladelige batterier.
Yamahas prisbasker kører på almindelige, ikke-genopladelige batterier.
Vis mere

Ren partymaskine

  • Yamaha PDX-B11

Størrelse har betydning. I hvert fald når det handler om højttalere. For store højttalere og kabinet med volumen kan bedre sikre god lyd og højere lydstyrke end mere kompakte højttalere. Det er almindelig fysik, og selvom producenterne er nok så gode til at få et solidt lydbillede ud af små højttalere, så kan man altså nå langt, hvis man har mere plads.

Det er denne Yamaha et godt eksempel på. For selvom den er testens suværent billigste, så er det også den, der kan spille højest af alle. Og også at levere et fint lydbillede fra højttaleren, der er lige til at hanke op i og tage med ud på plænen, når der skal festes om sommeren. Stil den på gulvet eller i en reol og fyr op, så vil Yamaha kvittere med et dynamisk og alligevel homogent lydbillede. Bassen er dog ikke så slagkraftig og dyb, som vi kunne ønske os fra så stort et kabinet.

Der er bestemt ikke så mange lydfinesser som fra Onkyos og Libratones testdeltagere, men der er slet ingen tvivl om, at Yamaha løber med prisen for testens Bedste Køb.

Højttaleren fra Samsung er testens mindste, kun 5,6 cm høj.
Højttaleren fra Samsung er testens mindste, kun 5,6 cm høj.
Vis mere

De rigtige forbindelser

  • Samsung EO-SB330

Denne Samsung, der fås i fire forskellige farver, er testens suverænt mindste højttaler, men den mangler ikke funktioner eller muligheder. Den har både Bluetooth og NFC og er altså ekstrem nem at koble til en mobil enhed. Der er også indbygget mikrofon, og den håndterer telefonopkald.

Et metalgitter løber hele vejen rundt om højttaleren, og top og bund er i slebet aluminium med knapperne nedfæset i toppen. Det giver alt andet lige et fint kvalitetsindtryk, der ligger på højde med den dyrere Onkyo. Som hos Onkyo er dimensionerne meget små, elektronisk, kan man opnå en kraftigere lyd, end dimensionerne ellers tillader.

Lydbilledet har naturligvis ikke helt den slagkraft, som du får med den næsten fire gange større Libratone Zipp Mini. Træerne vokser ikke ind i himlen, og Samsung EO-SB330 leverer ind imellem et noget presset lydbillede, især hvis der skal spilles højt. Her præsterer den fysisk lidt større Onkyo noget bedre. Der er til gengæld masser af detaljer fra den lille Samsung-enhed, som fungerer bedst, når du befinder dig tæt på højttaleren.

Musikvalget kan også styres med en af knapperne øverst på kabinettet.
Musikvalget kan også styres med en af knapperne øverst på kabinettet.
Vis mere

Dynamisk mini

  • Onkyo OKAx6B

Onkyo har været i Danmark i mange år med hi-fi- og hjemmebioprodukter, men er forholdsvis ukendt som leverandør af trådløse Bluetooth-højttalere. Selskabets erfaring med lyd i høj kvalitet er heldigvis sivet videre til de lettere produkter – i hvert fald denne model, som er virkelig solidt bygget.

Enheden er ellipseformet, og kabinettet er i tykt aluminium. Det kombineret med skridsikkert gummi i bunden og et panel med knapper, der også er lavet af lækker gummi, giver en lækker kvalitetsfornemmelse.

Du kan parre to højttalere til stereo og du kan have op til fire par – altså otte højttalere – til at spille sammen. Det er nok til at spille selv en kæmpe stue op, men også en prismæssigt meget kostbar løsning.

Nøjes du med en enkelt højttaler, vil du alligevel opdage, at den ret kompakte enhed kan levere et overraskende stort lydbillede. Grunden er, at man har placeret de to basenheder i hver sin ende af ellipsen, så de spiller ud til siderne, mens to mellemtone/diskan- enheder peger fremad og lidt op.

Lyden spredes altså godt ud i rummet, og tilsammen giver det et lydbillede, der er dynamisk og helt fri for resonanser. Musikken bliver dog lidt presset, når du skruer op for volumen.

Testens tungeste højttaler læner sig designmæssigt op ad transistorradioen.
Testens tungeste højttaler læner sig designmæssigt op ad transistorradioen.
Vis mere

Kraftfuld elektronikbombe

  • Sony SRS-X77

Her er testens suverænt tungeste højttaler, men den kan også næsten alt. Den har Bluetooth, NFC, DLNA,

Google Cast, AirPlay og Wi-Fi. Der er endda ethernet-stik bagpå.

Vægten skyldes ikke kun den lækre metalfront. Bag gitteret finder du en 40 watts forstærker, der sørger for at drive de to mellemtone/diskant-enheder i hver sin side.

I midten sidder en lidt større bas, og i bunden i hver side er der to passive basenheder. De er med til at booste bassen fra den aktive basenhed. Det er et gammelt hi-fi-trick, som man dog normalt ser i større højttalere. En digital forstærker og masser af kredsløb holder styr på lydbilledet. Det er avanceret teknologi, og produktet har da også en vejledende pris på 2600 kroner, men fås mange steder til 2000 kroner eller endnu billigere.

Volumen kan også styres på toppladen via touchknapper. Det er altså rart at kunne skrue op og ned uden at skulle finde sin smartphone eller tablet frem. En lavpraktisk, men vigtig detalje.Højttaleren leverer et solidt lydbillede, og især bassen fra det forholdsvis smalle kabinet imponerer. Der er saft og kraft i lyden, men dog har gengivelsen ikke samme finesse og evne til at komme helt ud i rummet som Libratones testdeltager.

SPONSERET INDHOLD: Du finder en aktuel bluetooth højtaler test her