Hvorfor koster nogle robotstøvsugere en 'slik', mens andre kræver, at du slipper op imod en halv snes tusind kroner? Testen af fire vidt forskellige modeller løfter sløret for, om det kan betale sig at købe dyrt.

Robotstøvsugeren er gået fra at være sjovt legetøj til at være et seriøst hjælpemiddel i hjemmet. Men der er kæmpe prisforskel på markedets forskellige modeller. Hvorfor nu det? Det har vi sat os for at forstå med denne test, hvor vi afprøver fire forskellige modeller fra 1.800 til 8.500 kroner. To af de testede modeller er fra de velkendte producenter Miele og iRobot, mens to er fra de mindre kendte Kobold og Severin.

Maskinerne afprøves under realistiske forhold i almindelige boliger i forskelligt indrettede værelser på både trægulve, flisegulve, tynde tæpper og lidt tykkere og mere kompakte korthårstæpper. Vi har desuden udsat robotterne for forskellige typer af snavs, der almindeligvis er til stede i boliger, som støv, hår og krummer mv. samt endog små stykker plastik og cellofan.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele testen af de fire robotstøvsugere og find ud af, om du fremover skal være ejer af sådan en og slappe af, mens robotten klarer din støvsugning.

Læs også: Nu kan støvsugeren kortlægge dit hjem - Fremtidens robotter er allerede på benene - Asus’ robot tager sig af husholdningen - Superkloge robotter kan erobre verden


Robotstøvsugeren er gået fra at være sjovt legetøj til at være et seriøst hjælpemiddel i hjemmet. Men der er kæmpe prisforskel på markedets forskellige modeller. Hvorfor nu det? Det har vi sat os for at forstå med denne test, hvor vi afprøver fire forskellige modeller fra 1.800 til 8.500 kroner. To af de testede modeller er fra de velkendte producenter Miele og iRobot, mens to er fra de mindre kendte Kobold og Severin.

Maskinerne afprøves under realistiske forhold i almindelige boliger i forskelligt indrettede værelser på både trægulve, flisegulve, tynde tæpper og lidt tykkere og mere kompakte korthårstæpper. Vi har desuden udsat robotterne for forskellige typer af snavs, der almindeligvis er til stede i boliger, som støv, hår og krummer mv. samt endog små stykker plastik og cellofan.

I vores karaktergivning er der naturligvis lagt særlig vægt på ydelse, altså rengøringskvaliteten og evnen til at navigere rundt. Producenterne anvender forskellige teknikker til at kortlægge din boligindretning. En af testdeltagerne scanner eksempelvis loftet med et kamera, mens to anvender laser eller infrarød teknologi suppleret med sensorer til registrering af alt fra trapper og afsatser til små højdeforskelle og fyldt støvbeholder.

Tre af de testede modeller giver mulighed for at afgrænse deres arbejdsområde med enten ”fyrtårne”, der spærrer med usynlige impulser, eller magnetbånd til at lægge på gulvet. Begge metoder virker fint, men fyrtårnene er elektroniske og kræver batteri.

Det indbyggede litium-ion-batteri i Roomba giver en driftstid på helt op til 2 timer, og opladetiden er 3 timer.
Det indbyggede litium-ion-batteri i Roomba giver en driftstid på helt op til 2 timer, og opladetiden er 3 timer.
Vis mere

iRobot Roomba 980 til 8.500 kr. - TESTVINDER


Overskuer dit hjem med elektroniske øjne

Med sit virtuelle kort er Roomba god til at finde rundt i boligen

Roomba 980, der er den nyeste og største model fra iRobot, er forsynet med en lille topplaceret kamerasensor og en computer, der effektivt fortolker de data, kameraet opfanger. Det betyder, at støvsugeren danner et virtuelt kort over dine stuer og værelser. I kombination med andre sensorer, der registrerer, hvor langt robotten kører i hver retning mv., lærer robotten på den måde din boligindretning at kende og kan løbende tilpasse sig ændringer.

Sammen med den specialudviklede software Adapt 2.0 kan maskinen”se” rummet, møbler og genstande foran sig og også spotte snavsansamlinger. iRobot kalder selv teknologien for ”Visual Simultaneous Localization And Mapping” (VSLAM), og resultatet er angiveligt, at robotten lægger en intelligent ruteplan.

Roomba 980 anvender derudover et effektivt sugesystem uden børsterulle, hvor støvet i stedet trækkes ind mellem to modsat kørende valser med et særligt belægningsmønster, der hindrer snavset i at klumpe sammen og stoppe sugedysen. Og motorens sugeeffekt øges betragteligt, når maskinen kører over tæpper og måtter.

Støder robotten på særlig snavsede områder, arbejder den ihærdigt disse steder. Men du kan også manuelt få støvsugeren til at kredse i stadigt større cirkler ud fra et udvalgt sted. Til en arbejdsgang hører også kantrengøring, og har der været særligt beskidt (for eksempel mange hår fra husdyr), kan robotten finde på at gå over det hele én gang til.

Kan styres med app

Som noget unikt for robotstøvsugere kan Roomba 980 gå online via Wi-Fi, og henter du den tilhørende iRobot-app, kan du både starte, styre og overvåge alle robottens funktioner trådløst fra din mobiltelefon. Du kan eksempelvis bestemme, hvilken rute Roomba 980 skal gennemkøre og få status over rengøringen. Der er noget over at sidde på kontoret og udstikke ordrer til ”rengøringshjælpen” hjemme i privaten.

Roomba 980 leveres med to batteridrevne ”fyrtårne”, der med usynlige lysstråler hindrer robotten i at passere afgrænsede steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at robotten kommer.

Robotten hører med sin 35 cm størrelse og højde på 9,2 cm ikke til de mindste. Og med en vægt på 4 kg er den heller ikke blandt de letteste. Heldigvis har Roomba 980 et ret smart bæregreb i toppladen. På lige stræk kører støvsugeren forholdsvis stærkt hen over gulvet og sagtner farten før forhindringer, men det er dog ikke alt, den møder, den undgår at ramme. Når robotten imidlertid først har dannet sig et billede af omgivelserne, bliver den bedre til at manøvrere rundt.

Roomba 980 har kun en vifte-børste i højre side, der fejer snavset indad mod børstevalserne, og det fungerer fint. Motoren forekommer særdeles kraftig, og du kan mærke luften blæse ud bagfra. Støjniveauet er dog tilsvarende højt.

Roomba 980 er formentlig den robotstøvsuger på markedet, der bedst kan træde i stedet for en traditionel støvsuger – og klart testens vinder.

Robotstøvsugeren fra Kobold kører 90  minutter på en opladning. Genopladning tager små 3 timer.
Robotstøvsugeren fra Kobold kører 90 minutter på en opladning. Genopladning tager små 3 timer.
Vis mere

Kobold VR200 til 6.395 kr.

Anderledes og effektiv

Dørtrin forceres nænsomt og sikkert af denne tyske støvsugerrobot.

Tyske Kobold VR200 er lidt anderledes. Den har eksempelvis et laserstyret rumpositioneringssystem med intelligent software og en roterende laser, der scanner rummet 360 grader rundt adskillige gange i sekundet og registrerer omgivelserne i en radius på 4 m.

Robotten er udstyret med en vægsensor, tre ultralydssensorer, tre gulvsensorer, der forhindrer den i at falde ned gennem trapper (eller at køre ind i glas og spejle) samt fire kontaktsensorer på stødbumperen og to kontaktsensorer på topbumperen (ved laserscanneren). Så der er lagt i ovnen til intelligent støvsugning.

Ibrugtagningen er omstændelig med samling af støvbeholder, montering af kabel på ladestation mv. Kobold er ret stor og tung (vejer 4,2 kg). Motoren er kraftig og varmer op som et jetfly før start. Lydløs er maskinen ikke.

En særlig børstevalse med flere ”knæk” giver en effektiv opsamling af støvpartikler og dyrehår. En viftebørste på venstre forkant fejer rent i kanter og hjørner. Men uheldigvis har viftebørsten en tendens til at hvirvle støv op på robotten, hvor det klæber sig fast.

Robotstøvsugeren kan (nænsomt) klatre over dørtrin. Den navigerer også fint omkring, og topsensoren forhindrer robotten i at blive fanget under lave møbler. Dog kan den komme til at ramme noget, når den forsøger på at dreje bort fra en anden forhindring. Arbejdsområdet kan afgrænses med magnetbånd.

Programmering og betjening går nemt. Ud over tid kan du også programmere arbejdstid (ugedag, klokkeslæt og varighed). Fra displayet kan du også vælge mellem ”Normal rengøring” (opdelt i mindre 4 x 4 m zoner) eller ”Spot-rengøring” (1,5 x 1,5 m fra udgangspositionen).

Batteriet i Chill leverer en driftstid på 90 minutter, og den normale ladetid er også cirka 90 minutter.
Batteriet i Chill leverer en driftstid på 90 minutter, og den normale ladetid er også cirka 90 minutter.
Vis mere

Severin Chill til 1.799 kr. - BEDSTE KØB

Prisbomben er ikke helt elendig

Den må give op over for tykke tæpper, men ellers klarer testens billigste sig hæderligt.

Severin er fra en stor tysk fabrik, og den udmærker sig især ved lav pris. Men duer den så til noget? Rengøringen af hårde og glatte gulve går fint. Men sugestyrken er trods alt for beskeden til støvsugning af andet end almindelige korthårede tæpper. Severin Chill kan godt fjerne katte- og hundehår fra tæpper, hvis hårene ikke er for lange og tykke. Har du en korthårskat, er det ikke noget problem, men har du en langhåret collie, må støvsugeren (som også nogle dyrere modeller) give op. Med en skyder på undersiden kan du indstille robotten til enten lyse eller mørke gulvflader, idet Chill ellers kan antage mørke områder for at være særligt snavsede.

Støvbeholderens kapacitet er på 350 ml, og beholderen sidder under en toplem og er lige til at tage op, uden at der falder snavs ud.

Den enkle, lille maskine er kun 28 cm stor og 7 cm høj, og den har en vægt på 1,8 kg. Trods størrelsen har Chill en ret effektiv motor med et lydniveau så lavt som 65 dB.

Severin Chill er den eneste robotstøvsuger i testen, der ikke har ladestation og automatisk opladning. I stedet medfølger en lille netadapter, som du tilslutter på siden af maskinen.

Robotten har ikke så mange features som testens øvrige. Severin anvender traditionel ”bump-og-bak-teknik”, som så mange andre (og nogle dyrere) modeller.

Mødet med ting, gulvlister og møbler foregår dog blidt takket være en tyk gummiliste. Robotten har også de sensorer, der skal til for at finde omkring og undgå trapper og afsatser m.m.

Når Chill skal støvsuge, stiller du bare robotten midt på gulvet og tænder for kontakten på siden. Først bevæger den sig lidt tilfældigt rundt i zigzag. Derpå kredser den rundt i stadigt større cirkler, til den når væggen, hvor den så begynder at køre langs kanten og også støvsuge i hjørnerne. Derefter fortsætter den rengøringen i cirkler igen. På den måde kommer den hen over hele gulvfladen inklusive hjørner og langs vægge, og den gør pænt rent i hjørner.

Der er ikke mulighed for at programmere noget som helst, og som udgangspunkt bør Severin Chill kun køre, når nogen er hjemme. Den lille robot kan nemlig godt komme i klemme eller sætte sig fast i forsøg på at forcere et dørtrin eller lignende relativt lav forhindring.

Den veldesignede Scout-robot har en driftstid samt ladetid på 2 timer. Her er den under opladning.
Den veldesignede Scout-robot har en driftstid samt ladetid på 2 timer. Her er den under opladning.
Vis mere

Miele Scout RX1 til 5.995 kr.

En fornøjelse at se og høre på

Motoren er kraftig, og sugeevnen er tilsvarende god. Desuden er støjniveauet lavt.

Mieles robotostøvsuger Scout RX1 er nydeligt designet. Med sine 35 cm i diameter og 9 cm i højden er den dig ikke nogen kompakt model.

Støvsugeren er forsynet med to modsat roterende viftebørster, hvilket giver den rengøringspoint frem for modeller med kun en enkelt vifte. Børsterne er ekstra lange og dermed gode til at feje snavs ud fra hjørner og kanter. Motoren er ret stille, men kraftig, og sugeevnen er tilsvarende god.

Selv flade stykker plastik og cellofan finder fint vej ind i støvbeholderen, og på bræddegulve får Scout RX1 halet en overraskende masse snavs op fra mellemrummene.

Børstevalsen fungerer ganske effektivt, men skal renses regelmæssigt, idet hår og små tråde har det med at filtre sig rundt om den.

Scout RX1 er udstyret med ”Smart Navigation”, der kombinerer et digitalt topkamera med syv infrarøde sidesensorer og tre sensorer på undersiden. Derved undviges forhindringer og trapper. Kameraet behøver dog en vis mængde lys, så støvsugeren skal ikke køre rundt i mørke.

Med touch-taster på displayet kan du vælge mellem fire mulige rengøringsmetoder: Auto-mode (normal rengøring), Spot-mode (lille område), Corner-mode (hjørner og kanter) samt Turbo-mode (dobbelt så hurtig rengøring af let snavsede gulve).

Batteriet af typen Li-Ion giver strøm til to timers støvsugning (cirka 150 kvm.), og der medfølger magnetbånd til afgrænsning af arbejdsområdet.

Det er ganske betryggende at se, hvordan Scout RX1 navigerer omkring på tæpper og glatte gulvflader med stigende hastighed ved lange stræk. Nogle gange kom vi dog ud for, robotten kortvarigt blev fanget mellem to forhindringer, før den igen slap fri.