Hvorfor bruge en masse penge på at købe software, når der findes så meget gratis derude, som tilmed kan forbedre dit liv foran computeren?

Datatids redaktion har samlet smarte programmer i ti kategorier fra musik- og fotoredigering til oprydning på harddisken. Og de er alle sammen gratis og lige til at hente på nettet.

Det får du med B.T. Plus:

- Forslag til gratisprogrammer, du kan hente på nettet

- Artiklen henvender sig primært til pc-brugere med Windows

Flere artikler fra Audio Media:

Masser af gratis godter på nettet

Send store filer gratis

Sådan får du den bedste gratis mail 

De bedste gratis programmer til billedbehandling

De 10 bedste gratis apps til din mobil


1 - ORGANISER OG REDIGER FOTOS

Med Windows Live Photo Gallery kan du med et enkelt klik forbedre fotos.
Med Windows Live Photo Gallery kan du med et enkelt klik forbedre fotos.
Vis mere

Windows Live Photo Gallery har alt, hvad du skal bruge for at få dine billeder gjort perfekte. Automatisk justering korrigerer lys og farve, eller du kan med en skyder justere, indtil du får det ønskede resultat. Mere avanceret redigering som at lave udskæringer eller benytte lag får du med Paint.net eller Gimp. Hvis du vil have en genvej til at omdøbe mange filer på én gang fra for eksempel IMG0001 til noget meningsfuldt, så download PhotoWham.

2 - REDIGER OG SORTER MUSIK

WinAmp leverer en komplet verden af gratis internetradiostationer til din computer.
WinAmp leverer en komplet verden af gratis internetradiostationer til din computer.
Vis mere

Windows Media Player har stort set alt, hvad du skal bruge for at kunne organisere og nyde din favoritmusik. Men hvad nu, hvis du vil have mere musik uden at betale for det? Spotify Open er på vej til Danmark med formentlig 10 timers gratis musik om måneden, hvor der dog er begrænsninger på, hvor mange gange du kan spille hvert nummer. Prøv også WinAmp, som leverer netradiostationer fra Shoutcast. Hvis du vil redigere musik, kan du tjekke Audacity ud.

3 - FILMOPLEVELSER PÅ COMPUTEREN

Vælg RealPlayer til YouTube-videoer.
Vælg RealPlayer til YouTube-videoer.
Vis mere

Windows Movie Player kan afspille de fleste filmformater, men de mere obskure kan kræve en afspiller som VLC Media Player. Hvis du skal rippe dvd’er eller komprimere video til mobile enheder, kan du overveje HandBrake, mens MediaCoder kan konvertere film til forskellige filtyper. RealPlayer kan også konvertere film og giver dig mulighed for at dele videoer med andre, og så kan den hente videoer fra sites som YouTube.

4 - VÆR MERE PRODUKTIV

Få dit arbejde til at se mere prof ud.
Få dit arbejde til at se mere prof ud.
Vis mere

Hvis du har Microsoft Office, kan du opgradere dine dokumenters udseende og få gratis skabeloner, billeder og clip-art fra http://office.microsoft.com/da-dk. Hvis du ikke vil betale for en fuld Microsoft Office-pakke, findes der en version med lidt færre funktioner, Office Web Apps. Kig på samme webadresse.

5 - HENT FILER HVOR SOM HELST

Synkroniser fi ler mellem computere og få fjernadgang til din pc med Windows Live Mesh.
Synkroniser fi ler mellem computere og få fjernadgang til din pc med Windows Live Mesh.
Vis mere

Download eller upload filer fra FTP-sider med FileZilla, en fremragende, gratis FTP-klient. DropBox og Windows Live Mesh  giver dig mulighed for at synkronisere filer mellem flere computere. Skift navne på mange filer med Rename Master.

6 - MERE FART PÅ COMPUTEREN
Trim de programmer, som starter af sig selv.
Trim de programmer, som starter af sig selv.
Vis mere

Vil du vide, hvad der booter, hver gang du starter computeren? Autoruns løfter sløret og giver dig mulighed for at stoppe programmer, du ikke skal bruge. Process Explorer giver tjek på alt, der kører her og nu. Defraggler sikrer lidt mere kontrol over defragmenting af harddisken end computerens Windows-værktøj, og Speccy leverer et detaljeret overblik, når du skal opgradere.

7 - SLIP AF MED VIRUSTRUSLEN

Microsoft Security Essentials kører i baggrunden og holder computeren virusfri.
Microsoft Security Essentials kører i baggrunden og holder computeren virusfri.
Vis mere

For at holde virus ude af computeren skal du have Microsoft Security Essentials , men Panda Cloud Antivirus er et godt alternativ. Du kan kryptere dine filer med TrueCrypt, og sikker sletning af data, før du sælger din pc, kan du klare med Eraser. Hold styr på passwords med KeePass.

8 - FJERN ROD PÅ HARDDISKEN

Din harddisk gemmer en masse “affald”, som du ikke har brug for, og CCleaner kan fjerne det. Hvis du ved en fejl kom til at slette en fil, vil Recuva måske kunne genskabe den. FixWin reparerer typiske Windows-problemer, og med Ultimate Windows Tweaker kan du foretage avancerede forbedringer.

9 - FÅ ENDNU MERE UD AF NETTET

Windows 7 indeholder ikke et e-mail-program, så du skal have fat i Windows Live Mail. Og hvis du har problemer med at få et godt signal fra dit trådløse netværk, kan det skyldes, at din router kæmper for at få båndbredde med andre routere på samme kanal. inSSIDer 2 viser alle trådløse routere i nærheden af dig, plus deres signalstyrke. Så kan du skifte til en mindre tilstoppet kanal, hvis du ønsker.

10 - OGSÅ PLADS TIL SJOVE SPIL

Grib dit missilvåben og gå på erobring i Quake Live – spillet direkte i din internetbrowser.
Grib dit missilvåben og gå på erobring i Quake Live – spillet direkte i din internetbrowser.
Vis mere

Quake Live er et fantastisk førstepersons skydespil, som du kan spille i din browser. Digital: A Love Story er et mere tilbagelænet, men mystisk spil fra dengang, dit modem skulle ringe op til internet. Hvis du kan lide at gå på opdagelse i universet, så prøv WorldWide Telescope, der giver et flot kig ud i stjernedybet.