Computeren er dit vigtigste værktøj på studiet. Men hvert studie stiller sine krav, så vi har til denne stortest givet pc-producenterne frie hænder til at levlæs oere det bedste bud på en bærbar studie-pc.

Står du foran at skulle starte i skolen, gymnasiet eller et andet studie, så skal du geare op med det vigtigste våben i din taske: En bærbar computer. Det skal være en pc med tilpas mange kræfter til at honorere kravene på det aktuelle studie, men den skal ikke være alt for dyr, for studie-budgettet er sjælden bugnende.

Til stortesten har vi bedt en række centrale pc-producenter stille med et produkt, som de hver især opfatter sig som særlig egnet i studiesammenhæng. Prismæssigt måtte den ikke være high end. Vi ville umiddelbart forvente, at producenterne stillede med ultra-bærbare maskiner med masser af power, med lav vægt og overkommelige dimensioner. Men udvalget overraskede – det blev langt mere varieret og spændende.

LOG IND PÅ PLUS og læs hele testen og guiden til valg af både bærbar og tilbehør. Vi tester Lenovo Yoga 500-15 - Dell Inspiron 17 5000 - HP Chromebook 11 - Abook V510 - Acer travelmate B117 - Asus EeBook E403SA-WX0002T.

Læs også: Træk noget ekstra ud af din bærbare - Stortest: Så meget bærbar får du for under 4000 kroner - Chromebooks: Mobilitet på den essentielle måde - Stortest: Seks lette, mobile bærbare med power


Computeren er dit vigtigste værktøj på studiet. Men hvert studie stiller sine krav, så vi har til denne stortest givet pc-producenterne frie hænder til at levere det bedste bud på en bærbar studie-pc.

Står du foran at skulle starte i skolen, gymnasiet eller et andet studie, så skal du geare op med det vigtigste våben i din taske: En bærbar computer. Det skal være en pc med tilpas mange kræfter til at honorere kravene på det aktuelle studie, men den skal ikke være alt for dyr, for studie-budgettet er sjælden bugnende. Det er udgangspunktet for denne stortest – som derfor også er interessant for alle os andre, som har været igennem studie-møllen for længst, men som til stadighed er på udkig efter det optimale skæringspunkt mellem ydelse og pris.

Til stortesten har vi bedt en række centrale pc-producenter stille med et produkt, som de hver især opfatter sig som særlig egnet i studiesammenhæng. Prismæssigt måtte den ikke være high end. Vi ville umiddelbart forvente, at producenterne stillede med ultra-bærbare maskiner med masser af power, med lav vægt og overkommelige dimensioner. Men udvalget overraskede – det blev langt mere varieret og spændende.

Vi tester Lenovo Yoga 500-15 - Dell Inspiron 17 5000 - HP Chromebook 11 - Abook V510 - Acer travelmate B117 - Asus EeBook E403SA-WX0002T

Både mini og monster

I den ene ende af skalaen har vi fået et 17”-monster med stærkt gamingpotentiale, i den anden ende en Chromebook med blot 11,6”-skærm!

Men der er ræson i udvalget, da de to maskiner henvender sig til forskellige målgrupper. Skal du blot skrive og kunne komme hurtigt på nettet, er den lille lette Chromebook en fin løsning. Har du en uddannelse, som kræver mange vinduer åbne samtidig, giver en 17”-skærm rigtig god mening.

Et vigtigt aspekt for mange – men ikke for alle – er, hvor nemt du kan slæbe din computer med. Hvis du cykler eller går meget med en computer i tasken, skal den selvfølgelig være let og lille. De 2 kilo ekstra, som en 17”-pc vejer i forhold til en standardmodel kan altså mærkes.

Prismæssigt går testen fra 2.500 kroner og op til godt 6.000 kroner. Det er et stort spring, men fælles for maskinerne er – næsten uanset pris – at de har overraskende mange kræfter. Power er lige nu trenden i den lave ende af prisskalaen. De fleste spil kan køre på alle maskinerne, og Netflix og andre multimedie-oplevelser er i dag ingen udfordring.

Du får måske ikke processorer fra øverste hylde, men til gengæld computere, hvor maskinerne opleves homogene. Samspillet mellem processor, grafikkort, RAM osv. er optimalt, så maskinerne opleves fint kvikke og bedre, end vore kontrolmålinger afslører. For selvom testdeltagerne målemæssigt ligger 40 procent under kravene til en egentlig gaming-pc, så kører alle hverdagsapplikationer gnidningsløst.

På skærmsiden må du leve med lidt lavere opløsning end på top-modeller. Men det går i de flest tilfælde an.

Test af seks stærke bærbare til studiet

Lenovo Yoga 500-15 - 6.174 kr. - TESTVINDER

VINDER PÅ SIN ALSIDIGHED

God performance og høj anvendelighed giver Lenovo sejren.

Yoga 500-15 løber med sejren i denne test, selvom det er med nogle forbehold. For med en vægt på lige omkring de 2 kilo og en 15,6”-skærm er den lige på grænsen for, hvad vi vil anbefale en student at slæbe rundt på hele dagen. Men pc’ens alsidighed og generelle performance gør, at det alligevel er den, vi peger på.

Du kan for eksempel vippe skærmen rundt og vise en præsentation af en studieopgave – og det i en størrelse, så de flest omkring dig kan følge med. Konceptet gør også Yoga-modellen fin til underholdning, for ekseMpel tv- eller filmkigning. Eller du kan vende skærmen helt rundt og bruge den trykfølsomme skærm på tablet-maner.

Brugt på ’normal’ vis som bærbar pc vil du nyde det gode tastatur, der giver den helt rigtige fornemmelse i fingeRspidserne. Det er i øvrigt samme fine type, som Lenovo bruger deres professionelle bærbare. Skærmen har ikke enorm opløsning, men den gode størrelse betyder, at du sagtens kan have flere vinduer åbne på samme tid Samtidig står skærmen skarpt og kontrastrigt, og det gør, at den er rar for øjnene i længere tid.

Vi noterer også en god lydgengivelse. Den indbyggede Dolby-chip sikrer et ret fint og stor lydbillede fra de indbyggede højttalere. Men endnu bedre er lyden fra tilsluttede, eksterne højttalere eller hovedtelefoner. Der er fin dynamik, og især mellemtonen er godt opløst.

Kvik – men ikke en sprinter

Performancemæssigt og i vores målinger ligger Lenovo’en fin uden at være en hurtigløber. Men til mange opgaver opleves den som ret kvik. Det skyldes utvivlsomt, at den valgte kombination af komponenter arbejder godt sammen, og du derfor oplever en glidende og let arbejdsgang. For eksempel er maskinen hurtig til at åbne og lukke programmer, så du rask kan komme videre med det, du laver. Lenovos ingeniører har virkelig styr på, hvordan man sammensætter og finpudser tekniske løsninge, der hver for sig ikke er de dyreste og mest fornemme.

I det hele taget er denne pc ekstremt godt bygget. Den føles meget vridningsstabil, og de solide hængsler skal nok holde til, at du vipper skærmen rundt tusindvis af gange.

Det er sådanne højdepunkter kombineret med det gode tastatur, den fine skærm og en stor touchpad, som gør, at vi peger på Lenovo som testens vinder – trods de lidt store dimensioner og en batteritid, der er godkendt, men godt kunne være bedre.

Men har du behov for at tage din computer med på cyklen hver dag, så er testens Asus el-ler Acer nok mere oplagte at overveje.

Dell Inspiron 17 5000 Series Touch (Model 5748 or 5749) notebook computer. Model 5748 is Haswell processor, model 5749 is Broadwell.
Dell Inspiron 17 5000 Series Touch (Model 5748 or 5749) notebook computer. Model 5748 is Haswell processor, model 5749 is Broadwell.
Vis mere

Dell Inspiron 17 5000 - 5.790 kr.

KÆMPE BÆRBAR MED DET HELE

Den store skærm og fine ydelse er perekt – bortset fra at pc’en så ikke er særlig mobil.

Med en 17,3”-skærm og en kampvægt på 2,83 kilo er denne Dell-pc testens suverænt største og tungeste, hvilket ikke ligefrem er et salgsargument, hvis du foretrækker at trække den bærbare med på studiet og rundt mellem forelæsninger.

Men ved nogle studier er kæmpeskærmen selvfølgelig en fordel – til grafik, video, arkItekttegninger osv. Og den store skærm kombineret med det fin tastatur gør, at Inspiron 17 nærmest føles som at sidde med en stationær computer og en stor pc-monitor.

Skærmen, der præsterer full HD-opløsning, er en fornøjelse at arbejde med, se film på oG lignende. Og bare det at have så meget plads i høj opløsning føles som ren luksus, efter at have testet en række bærbare med langt mindre skærme. Du får også et godt Radeon-grafikkort dvd-drev og en fin ydelse med prisen. Du kan uden problemer nappe et grafiktungt spil. MeN gør det ikke under en forelæsning, for så vil du blive afsløret af den ret hørbare blæser, som går i gang når du presser ydelsen.

Tastaturet er naturligvis fuld størrelse, og der er masser af plads rundt om det. Derfor undrer det os, at tasterne er så små. De er mindre end på HP’s Chromebook. Så selvom de opleves fine i vandring og fingerspidserne, så kræver de nogen tilvænning at bruge. Det er en klar fejl i vores optik og hænger slet ikke sammen med det ellers gennemførte og underspillede flotte design, som Inspiron 17 har.

2015 HP Chromebook 11 G4 (11.6", Jack Black & non touch), Catalog, Right facing
2015 HP Chromebook 11 G4 (11.6", Jack Black & non touch), Catalog, Right facing
Vis mere

HP Chromebook 11

VELLYKKET CHROMEBOOK - 2.498 kr.

Googles Chrome-styresystem er en specialitet, men bruges fit i denne HP-bærbar.

Googles Chrome OS er et noget specielt styresystem. Er du vant til Windows, vil du finde en masse begrænsninger. Systemet er bygget til at være online (men kan også bruges uden netforbindelse) og derfor er der meget begrænset harddisk-plads i computeren. Du henter og bruger applikationer på nettet, og det fungerer faktisk godt i praksis.

Netop til uddannelse kan en Chromebook give god mening (den indkøbes ofte af skoler i klassesæt, fordi den er simpel og mindre udsat for tyveri). Du får en computer, der er lige så hurtigt oppe at køre og på nettet som en tablet. Men modsat med en tablet får du funktioner som med en ægte bærbar og i denne HP også et fuldt tastatur i ganske god kvalitet. Læg dertil en 11,6”-skærm, som står skarpt og godt og endda med full HD-opløsning.

Men der er forbehold. Kræver din uddannelse særlige programmer, er Chrome OS dømt ude på forhånd. Er der til gengæld tale om standardopgaver, hvor du skal skrive, researche på nettet og lignende, så får du en kvik og god bærbar i denne HP. Men det kan ikke understreges nok, at Chrome-styresystemet har sine begrænsninger, og vil du bruge den som traditionel bærbar, vil du hurtigt løbe ind i forhindringer.

Men kan du leve med begrænsningerne, får du en ekstrem billig bærbar, der er hurtig til det, som den kan, og som er helt støjfri. Vi savner egentligt kun en trykfølsom skærm, der ville fungere godt med styresystemet.

Abook V510 - 4.140 kr. - BEDSTE KØB

MASSER AF POWER UNDER ANONYMT YDRE

Abook leverer høj ydelse bag et underspillet ydre – det sker til en fornuftig pris.

Danske Abook var med i opløbet som testens vinder, men må se sig slået med et mulehår af Lenovo. Abook V510 leverer meget af det, du virkelig kan bruge en dag på studiet. Den har ikke mindst den bedste score i vores hastighedsmåling. I praksis er det svært at mærke hastighedsforskellen mellem Abook og Lenovo. De opleves begge ret kvikke.

Abook har op til 10 timers batteridrift, hvilket må siges at være absolut godkendt for en computer med 15,6”-skærm. Vægten er 2,2 kilo og altså i den tunge ende, men pc’en har til gengæld en anelse mere begrænsede dimensioner end de nærmeste konkurrenter.

V510 har et helt underspillet design: Der er sort overalt, også på tastaturet. Overfladen er ret modstandsdygtig over for både ridser og fedtede fingre, og nå du åbner skærmen, løfter den samtidig tastaturet til en bedre håndstilling, når du skriver. Tastaturet er af god kvalitet, men er slet ikke så godt som tastaturet på Lenovo-konkurrenten. Abook-tastaturet føles godt, men du kan glide en anelse på tasterne. Skærmen står godt og skarpt, men ikke helt med den dybde i farverne, du får hos testvinderen. Billedet er dog helt roligt, selv når det går hurtigt, så skærmen er af høj kvalitet. Faktisk er Abook næsten præcis 2.000 kroner billigere end testvinderen, og derfor er den let at kåre som testens bedste køb.

For kan du leve med de lidt store dimensioner, så får du en ret kompetent maskine, hvor du kan arbejde med flere programmer, der er åbne på samme tid. Både den store skærm og maskinen generelt kan sagtens en masse samtidige opgaver uden at miste pusten. Det er også en fin maskin til underholdning. Med 8 GB hukom-melse og 250 GB ssd-disk bliver den aldrig sløv.

V510 har alle de tilslutninger, du har behov for – og foruden HDMI til ekstern skærm finde du også den ældre VGA-type, så du let kan tilslutte en ældre skærm.

Acer travelmate B117 - 3.750 kr. - DATATID ANBEFALER

GOD YDELSE TIL BEHAGELIG PRIS

Den lille Acer gør ikke meget væsen af sig, men er en solid hverdagsslider.

Med en skærm på blot 11,6” skulle man tro, at det var håbløst at arbejde på denne Acer hele dagen. Og har du en uddannelse, hvor du skal have mange vinduer åbne på samme tid, skal du da også vælge en anden model.

Men skærmen står klart og tydeligt, og kombinerer du det med det fremragende og overraskende gode tastatur, har du en computer, du kan have med hele dagen og virkelig nyde. Tastaturet er i fuld størrelse, der er god afstand mellem tasterne, og du er aldrig i tvivl, om du har ramt rigtigt. Det har ikke den ’feeling”’som hos testvinderen Lenovo, men her er vi jo også i en anden priskategori. Så det er ret godt gået af den lille Acer!

Trods de små dimensioner leverer B117 også god ydelse og ligger lunt i feltet på dette punkt. Der er bestemt ikke tale om en gamingmaskine, men du kan sagtens se film på den. Lyden er endda ganske god med masser af detaljer i mellemtoneområdet, hvis du benytter et sæt gode hovedtelefoner. De indbyggede højttalere er mest egnet til Windows-lyde og lignende.

Som standard har Travelmate Windows 7 Pro installeret, da der er tale om et produkt, der er udviklet til professionelt brug. Men ønsker du det, kan den sagtens opdateres til Windows 10.Vi er lidt overraskede over, hvor nemt det var at bruge denne Acer en hel dag. Ikke kun på grund af vægt og dimensioner, men fordi skærm, ydelse og tastatur bare spiller godt sammen. Det hele opleves homogent og gedigent, og derfor er der en klar anbefaling til Travelmate!

Asus EeBook E403SA-WX0002T - 3.499 kr.

NÆSTEN EN ULTRABOOK

Er du hyppigt på farten, så tag et kig på denne maskine.

Dimensioner og vægt nærmer sig Ultrabook-kravene, men prisen er i en helt anden og billigere kategori. Asus har en 14”-skærm og et lækkert ydre og er på mange måder en genial bærbar til dig, der er på farten hele dagen. Den 14” store skærm er en god størrelse, og når du kombinerer det med en batteritid, der svinger omkring de 12-13 timer i praksis, har du en bærbar, som er perfekt, hvis du ofte er i bevægelse.

Under ’huden’ gemmer sig en Pentium-processor, som ikke er verdens kvikkeste. Den gør det fint i vores måling men går du ned i målingernes detaljer, kan du se, at det især er takket være den kvikke harddisk og ved ikke-grafisk opgaver, at Acer vinder point.

Harddisken er blot 64 GB, og det er i underkanten for de fleste. Du vil løbe tør for plads ret hurtigt og skal, ganske som med HP, sørge for at have en ekstra disk med hver dag eller være sikker på, at du kan lagre i skyen via netværk.

Asus-modellen har lækkert design; den er slank og ser godt ud. Overfladen er e meget tynd metallegering, der ikke så let tager imod ridser. Til gengæld er computeren ikke så vridningsstabil som de dyrere modeller. Tastaturet er fint at skrive på hele dagen det giver en god ’feeling’ i fingerspidserne.

EeBook er ikke en ny spiller på markedet, og vi har haft en tidligere model i hænderne. Men den er stadig aktuel og et fint bud på en bæbar til studiet, hvis du kan leve med de forbehold, vi har listet.

7 stærke råd før du køber en bærbar til studiet

Uddannelser er forskellige, mennesker er forskellige. Alligevel er der bestemte ting, du bør overveje, når du vælger en bærbar pc til studiebrug.

1. Størrelse og vægt er vigtigt

Hvis du slæber den bærbare pc med dig hver dag, er størrelse og vægt en af de allervigtigste faktorer. Der er stor forskel på en 17”-model og en med for eksempel 13” i volumen. Det samme gør sig gældende med vægten – her kan en forskel på et enkelt kilo gøre stor forskel, når du skal løfte rundt på computeren fler gange hver dag.

2. Dit studie afgør skærmstørrelsen

En lille og handy 13”-skærm er fantastisk, men kræver dit studie billedredigering, filmredigering eller cad-tegninger, må du træne dine arme og investere i en stor og relativ tung model med 15”- eller endda 17”-skærm. Overvej også, om du så skal købe en separat skærm, som kan tilsluttes med HDMI. Sørg for at få en computer, der kan trække skærmopløsninger op til 4K, så er du fremtidssikret.

3. For høj ydelse er dyrt

Lad være med at købe specifikationer, som du ikke har brug for. Især er stærke processorer fordyrende. Hvis du blot skriver og surfer, skal du vælge en relativ billig bærbar med en rimelig ydelse. Brug så hellere pengene på at få et godt tastatur og ergonomi. Men er der tale om en uddannelse, der stiller krav om at behandle grafik, film eller fotos, skal du vælge en pc med i5- eller i7-processor og dedikeret grafikkort.

4. Gå efter 8-10 timer uden netstrøm

På studiet er der ikke altid adgang til strøm, og hvis du er meget på studiets trådløse netværk, sluger din pc en masse batteristrøm. Der findes mange billige pc-bud på markedet, som giver god pris/ydelse, men med en batteritid på blot 4-5 timer. Drop dem! Køb en maskine, som har batteritid på 8-10 timer (eller tilkøb et større batteri).

5. Den rette forbindelse

Vær opmærksom på, at nogle uddannelser kræver ethernet-forbindelse, HDMI eller har andre særlige krav. Undersøg dette før køb. Du kan dog få adapterstik til de fleste specialtilslutninger, hvis du har overset specialkrav.

6. Mobilt netværk i pc’en?

Flere pc’er får simkort-holder, så du kan gå på det mobile net.

Det er værd at overveje, hvis du rejser meget eller for eksempel besøger et sommerhus uden trådløs router. Det giver dig også frihed til at arbejde i marken, hvis det kræves i dit studie. Du kan selvfølgelig købe en ekstern dongle eller benytte din mobil-telefon som router, men det er ikke helt så komfortabelt.

7. Når studiet er beskidt

Nogle uddannelser og de efterfølgende job foregår i ’beskidte’ miljøer som på byggepladser eller skibe. Det kan normale pc’er ikke tåle, og de risikerer hurtigt at opgive ævred. Her kan du overveje at vælge en såkaldt ’tough’ model, som er robust bygget og kan tåle vandstænk, støv og meget skiftende temperaturer. Tjek, at den udpegede computer er solidt bygget: Vrid lidt i chassiset, og mærk hvor stift det er. Der er to ulemper ved disse særlig hårdføre pc’er: De er tunge og fyldige, og de koster noget mere end traditionelle notebooks.

Gør din studiebærbare klogere og bedre

Måske kan du klemme endnu mere ud af din studie-pc ved at give den tilbehør, som gør den klogere eller giver den mere beskyttelse.

Projektoren er bare mikro!

Du kan sagtens tage en projektor med, når du skal fremlægge din seneste rapport eller opgave.PicoPix kan vise et skærmbillede på op til 120” og er lige til at stikke i den bærbare computer, men den vejer ikke mere end 83 gram.

Philips PicoPix PPX4010. 2.500 kr.

Fleksibelt lager til backup

Brug den til backup, til at flytte store fil og mapper eller som supplement til en computer med lille ssd-disk. Den transportable harddisk WD My Passport Ultra fås i mange forskellige farver og er kendt for høj kvalitet. De nyeste varianter fås med 256-bit hardwarebaseret kryptering og i størrelser fra 500 GB til hele 3 TB.

WD My Passport Ultra 3 TB. 1.295 kr.

Få bedre lyd

Hvis du og dine medstuderende trænger til en musikpause sammen, kan B&O’s kompakte ”burgerbolle” levere over-bevisende lyd. Bærehåndtaget er i læder – og så tåler Play 1 også lidt vand. Batteritiden er fine 24 time. Prisen er lidt luksus, som man kan forvente.

B&O Play 1. 1.999 kr.

Taske til det hele

Ud over at kunne beskytte din bærbare pc til og fra uddannelsesstedet kan du også medbringe dokumenter, harddisk og andet nødvendigt tilbehør i denne fine computertaske. Skulderemme aflaster på de lange ture. Den kan rumme notebooks op til 15,6”.

Kensington SercurTek Carrying Case. 899 kr.

Stilsikker hovedtelefon

Går du efter en hovedtelefon i stilsikkert design kombineret med god lyd, så slipper du ikke uden om Sennheisers fremragende Urbanite-serie. Den er let, den kan foldes sammen, og så er lydgengivelsen varm og velafstemt.

Sennheiser Urbanite. 1.099 kr.

Vis de spændende detaljer

Du skal fremlægge en opgave ved hjælp af en projektor. Med denne laserpegepind kan du styre præsentationen trådløst og understrege dine pointer med laser. Du kan fly-te dig op til 15 meter fra din computer, hvor du monterer en USB-modtager.

Logitech Wireless Presenter R400. 429 kr.

Pas på den dyrebare

Den dyrebare og lækre bærbare pc skal selvfølgelig beskyttes på farten, og det gør neoprenoverfladen på dette cover, der har en stor lynlås, så du let kan komme til maskinen. Coveret fås i flere forskellige farver og størrelser. Dette er til en bærbar med 13,3” stor skærm.

Samsonite Airglow Laptop Sleeve. 329 kr.