____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mere og mere af vores liv kræver digital lagerplads. Musiksamlingen, arbejdsdokumenter, hjemmevideoerne og feriefotos - det fylder alt sammen. De små usb-sticks har begrænsninger i pladsen og har det med at forsvinde, og en ekstra harddisk er dyr og klodset. Men flere og flere tjenester på nettet giver dig lagerplads, du kan tilgå fra alle dine maskiner uanset hvor du er. En tjeneste er dropbox, der giver mulighed for at overføre 2 GB. Men der er mange gode alternativer, hvor du kan få op til 5 GB gratis eller købe helt op til 500 GB yderligere.

Computerbladet Alt om DATA har testet otte af disse tjenester. Du kan købe adgang til hele testen med B.T. Plus.

Flere artikler fra Audio Media:
Gratis weblager med stort potentiale

Del filer nemt og hurtigt

6 programmer til lagerplads i skyerne

Opret et gratis drev i skyen
Sådan får du den bedste gratis mail


Mere og mere af vores liv kræver digital lagerplads. Mange tjenester tilbyder, at vi kan gemme vores oplysninger i 'skyen', dvs. online, så det kan tilgås alle steder fra. Dropbox er langt den mest populære cloud-lagertjeneste, men det gør den ikke nødvendigvis til den bedste. Vi ser på nogle af dens værdige konkurrenter.

Det lader sig ikke benægte, at Dropbox er en fantastisk tjeneste. Takket være dens fremragende integration med operativsystemer har det aldrig været nemmere at dele filer mellem flere computere. For nogle af os har det ført til et næsten totalt farvel til usb-drev. Når det kommer til stykket, er det at sætte drevet i, kopiere fi len, fjerne drevet og sætte det i en anden pc meget langsommere end simpelthen at smide fi len i en Dropbox-mappe, hvorefter den automatisk dukker op på en anden enhed.

Dropbox er strålende, men den er ikke perfekt. Den gratis udgave leverer 2GB, og det er fint til almindelige office-dokumenter og visse fotos, men det rækker slet ikke, hvis man skal synkronisere store filer og medier. En konto på 50GB koster 10 dollars om måneden, og 100GB står i det dobbelte.

Nogle har også været bekymrede for sikkerheden. Den omstændighed, at man kan tilgå og bruge Dropbox-mapperne (og de filer, der ligger i dem) uden at skulle bruge et kodeord efter den oprindelige installation, er ikke kun en af grundene til, at Dropbox er så hurtig og brugervenlig. Den kan også være en sikkerhedsbrist – navnlig hvis man bruger en delt pc.

Brugerne kan ikke lave deres egne aes-256-nøgler til at kryptere deres filer, og man har været bekymret for, at Dropbox- ansatte kan opnå adgang til brugernes filer. I juni sidste år skete der et sikkerhedsbrud, som betød, at folk i fire timer kunne få adgang til Dropbox-konti uden kodeord. Selvom mindre end 1 procent af brugerne var logget på i det tidsrum, vakte det bekymring, at vores filer måske ikke var helt sikre.

Dropbox er utrolig populært, men det har ikke noget monopol. Der findes mange mindre kendte konkurrenter, som leverer fremragende tjenester til cloud-synkronisering, og de kan være oplagte valg, hvis man vil skifte fra Dropbox til noget andet.

Hvis du vil have et hurtigt overblik, kan du herunder hente specifikationerne på alle tjenesterne og resumé af vinderne: 



Du kan læse mere om de enkelte tjenester ved at vælge dem i artikeloversigten øverst i denne artikel.