Over halvdelen af danskerne har en profil på Facebook. Det gør mediet til det populæreste sociale medie. Vi deler og liker på livet løs, men kun de ting, vi i forvejen er enige i. Og vi bringer ukritisk information videre, når vi deler vennernes statusopdateringer og nyhedslinks. Det betyder, at vi aldrig bliver udfordrede i vores holdninger.
Det har forskere fra Sapienza Universitet i Rom konkluderet ud fra en stor undersøgelse om, hvordan vi er på de sociale medier. Konklusionen er klar: Når vi er på de sociale medier, så har vi en tendens til at opsøge den information, der bekræfter vores egne holdninger og opfattelse af verden. Også selv om det måske er forkert. Information, vi ikke er enige i, ignorerer vi.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om, hvordan et ukritisk brug af Facebook kan gøre dig dummere. Du får eksperternes råd til, hvordan du får et godt liv på de sociale medier.
Det får du:
- Artikel: Derfor gør Facebook dig dummere
- Artikel: Mediet, der blev allemandseje
- Eksperternes råd
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Tendensen er kendt blandt danske eksperter. Det fortæller Nathalie Camilla Larsen, der beskæftiger sig med sociale medier i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese:
»Som udgangspunkt mener vi, at vores netværk er troværdigt. Vi stoler på det og sætter os ikke altid ind i alt,« siger Nathalie Camilla Larsen.
I Danmark er 3,4 mio. på Facebook, og på verdensplan gælder det 1,4 mia. mennesker. Derfor kan det ifølge World Economic Forum få alvorlige konsekvenser, at forkerte oplysninger florerer i så stort et omfang på sociale medier. Det bliver karakteriseret som en af de største trusler mod vores samfund.
Den spyttende mand
Nathalie Camilla Larsen giver et par eksempler fra, da flygtningekrisen for alvor nåede Danmark. På Facebook blev billeder af skrald på en motorvej delt med information om, at det var fra Rødekro. Det var det ikke. Der blev også delt et billede af den såkaldt ’Spyttemand’, som angiveligt spyttede efter flygtninge, der vandrede på motorvejen. Kvinden ved siden af blev hurtigt hængt ud som konen. Hun var dog fra Røde Kors og havde intet med manden at gøre. Alligevel spredte det sig hurtigt på de sociale medier.
»Det skaber udfordringer for mediebrugeren. Vi er overladt til os selv, og derfor skal vi huske de kritiske briller. Ingen hjælper os,« siger Nathalie Camilla Larsen fra Geelmuyden Kiese.
De italienske forskere bag undersøgelsen om spredning af misinformation på sociale medier har fra 2010 til 2014 analyseret adskillige Facebook-brugeres adfærd. Formålet var at undersøge, i hvilket omfang brugerne blev udsat for modsatte synspunkter, eller om de i stedet skabte lukkede fællesskaber med ligesindede. Forskerne kom frem til, at der bliver skabt ’ekko-kamre’, som gengiver de informationer, brugerne selv er enige i. Resultatet er beskrevet i et amerikansk videnskabeligt tidsskrift.
En ’filterboble’ kalder Nathalie Camilla Larsen det.
»Vi bliver eksponeret for det indhold, som vi er tilbøjelige til at synes om. Vi svømmer rundt i den samme andedam, og vi bliver sjældent eksponeret for noget, vi ikke forventede. Facebook tricker os jo,« siger hun.
Vi vil bekræftes
»Facebook er styret af algoritmer, der sorterer, hvad vi får vist i vores nyhedsfeed. Det er baseret ud fra vores netværk, og hvad vi tidligere har vist, vi er interesseret i,« forklarer Aske Kammer, der forsker i sociale medier ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.
»Det skaber en frygt for, at vi kun bliver eksponeret for det stof, som vi selv er enige i. Det skaber en filterboble, så vi ikke møder andre argumenter, der kan udfordre og rykke vores holdninger,« siger Aske Kammer.
Derfor kan det være en god idé at udvide netværket på Facebook, så man også er venner med nogen, man ikke umiddelbart deler den samme opfattelse med. Og så er det vigtigt at skaffe sig informationer andre steder fra – f.eks. massemedierne.
»Udfordringen kan være, at det kan være ubehageligt at blive eksponeret for det. Vi vil ofte gerne have bekræftet vores synspunkter frem for at få dem udfordret,« mener Aske Kammer.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
MEDIET, DER BLEV ALLEMANDSEJE
Facebook så dagens lys i 2004, og siden da er det gået stærkt
I 2004 fik den kun 19-årige studerende ved Harvard, Mark Zuckerberg, idéen til Facebook. Idéen var et socialt netværk for de studerende på universitetet. Interessen var stor, og i 2006 kunne alle og enhver med en mailadresse oprette en profil.
Det har 1,4 mia. mennesker i dag gjort. 3,5 mio. af dem bor i Danmark.
Facebook er blevet allemandseje, og det sociale medie har været ude på noget af en rejse, siden det blev stiftet for 12 år siden.
Da vi først lærte Facebook at kende, brugte vi det som en social platform. Vi delte indhold fra vores hverdag. Billeder af mad, kæledyr og ferier. Vi skrev beskeder på hinandens vægge, og vi holdt kontakten med vennerne.
I dag bruger vi Facebook til meget mere end det, mener David Ledstrup, der er specialist i digital kommunikation i Bigum&Co.
Det nye ’fjernsyn’
»Vi er nået dertil, hvor det ikke er meget anderledes at gå på Facebook end at tænde for fjernsynet. Vi søger mod Facebook for underholdning, viden og nyheder udover vores sociale gøren og laden,« siger David Ledstrup.
Det betyder også, at vi ikke længere kun er i kontakt med vores venner. Vi har muligheden for at ’like’ og følge bestemte virksomheder, personer og medier. Vores interessesfære er blevet større.
»Det populære medie er heller ikke længere kun for de unge. Det er for alle – også vores bedsteforældre, fortæller Nathalie Camilla Larsen fra kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.
»Det er et bredt netværk af familie, venner og kolleger. Det giver os et stort digitalt overblik over vores liv,« siger hun.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
EKSPERTERNES RÅD: HVORDAN FÅR DU ET GODT LIV PÅ DE SOCIALE MEDIER?
Det giver tre eksperter hver deres bud på.
