Afstemning

Dyrlæge: Hvalpen slikker på tøj

Hej Paulette

Jeg har den skønneste lille hvalp, Mickey på fire måneder - en blanding mellem lab/retriever/dalmatiner. Den slikker på mit tøj hele tiden, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det kan være tegn på, at der er noget, den mangler?

Læs også: Hønsehund med 'selektiv hørelse'

Jeg vil jo gerne have, at min vovse har det så godt som muligt.

Undrende hilsen fra Margit

Læs også: Brevkasse: Ændret adfærd

Hej Margit

Hjertelig tillykke med din nye, lille hundehvalp, Mickey.

Du skal ikke være bekymret for, at lille Mickey mangler noget; du er bare blevet hans nye mor i mere end én forstand. Mickey opfatter dig nemlig som sin nye hundemor og overfører sit suttebehov til dig eller noget, der lugter af dig.

Det, man ved om denne adfærd, er, at den er harmløs, men til gengæld giver det hvalpen meget tryghed, og ofte varer denne adfærd igennem hele livet.

Adfærden kan ses hos hvalpe af alle racer, men synes især at opstå hos hvalpe med en følsom og blid natur. Også hvalpe, der er taget fra deres mor tidligt eller hvalpe, som er flasket op af mennesker plus hvalpe, der har haft flere ejere.

Lugt spiller en stor rolle, da det er vigtigt for hvalpen at sutte på noget, der lugter af flokken, og din hvalp vil derfor helst sutte på dig eller noget, der lugter kraftigt af dig.

Jeg vil anbefale dig at finde en egnet sutteklud, som din hund kan have til tid og evighed - helst noget, der ikke kan sluges.

Min egen "collidor", Sally, som er en blanding imellem en labrador og collie, elsker at ligge i sin kurve og sutte på mine støvlesokker ...

Bedste hilsner fra Paulette Topsøe-Jensen

Læs også:
Brevkasse: Fra sort til brun?
Brevkasse: besvær med høm høm

Del