Afstemning

Diarre og blod i afføringen

Hej Paulette

Vores lille hund har de sidste par dage haft tynd mave, og der har været lidt blod i afføringen. Men her til aften var der rimelig meget blod med.

Hvad kan der være galt, og hvad kan vi gøre for hende?

Læs også: Er blod i afføringen farligt?

Hilsen Den bekymrede hundeejer

Kære bekymrede hundeejer

Læs også: Min hvalp er sulten HELE tiden

Jeg tror, at jeres lille hund nu har fået blod i afføringen, fordi den har haft tynd mave i flere dage.

Nu gælder det om at få behandlet diarreen hurtigst muligt, så jeres hunds tilstand ikke forværres.

Når der er tegn på blod i afføringen, synes jeg, det er nødvendigt, at I søger dyrlægehjælp. Blødningen kan nemlig være tegn på, at tarmen er ved at blive alvorligt syg.

Hvis ens hund kun har diarre, er det ofte nok at faste den i 24 timer og derefter starte op på en skånekost. Skånekosten gives som små måltider fordelt over hele dagen. Man kan lave sin egen skånekost, eller man kan købe den hos sin dyrlæge.

Vil man selv lave skånekost, kan man eksempelvis bruge ris og kylling, ris og fiskeboller (fås på dåse) eller ris og røræg lavet med vand.

Forholdet skal være 2:1 altså mest ris. Brug skånekosten i tre dage og vend så langsomt tilbage til hundens normale foder. Men kommer diarréen tilbage, anbefaler jeg, at man søger dyrlægehjælp.

Bedste hilsner fra Paulette

Læs også:
Beløn det rigtige - Ignorer det forkerte
Er din hund vaccineret mod hundesyge?

Del