Afstemning

Boksertæve tisser i sin kurv

Kære Paulette

Vores boksertæve, der nu er halvandet år, blev steriliseret, da hun var 11 måneder. Nu er hun pludselig en gang i mellem begyndt at tisse i sin kurv meget tidligt om morgenen. Hun slikker sig uafbrudt for at gøre sig ren, men gør ikke tegn til, at hun skal ud, hvad hun ellers altid har gjort og stadig gør hele dagen igennem. Hun er blevet tjekket for blærebetændelse. Kan dette have nogen forbindelse med sterilisationen, eller er det blevet en dum vane?

Læs også: Nyresyg boxer

Hilsen fra Pia

Hej Pia

Jeg er sikker på, at din bokser ikke har fået en dårlig vane med at tisse i kurven. Det, du oplever, er nok en bivirkning efter sterilisation.

Læs også: Min hanhund har spist p-piller

Undersøgelser viser, at mellem fire til 20 % af de steriliserede tæver kan udvikle urininkontinens (ufrivillig vandladning). Problemet opstår typisk 12 til 18 måneder efter operationen, og problemet ses hyppigere hos boksere end andre racer.

I en undersøgelse af inkontinente tæver udgjorde bokserhunde 65 % af den samlede gruppe. Der kan være flere forklaringer på, at problemet opstår. En årsag er, at blærens lukkemuskel svækkes efter operation, en anden kan være at blæren synker tilbage i bækkenet efter operationen.
Heldigvis er problemet let at behandle, men desværre er behandling nok nødvendigt resten af livet.

Behandlingen går ud på at gøre blærens lukkemuskel stærkere, så den bedre kan lukke af for urinen. Stort set alle tæver responderer på medicinsk behandling og for de få tæver, der ikke responderer, findes der en operation, hvor selve blæren trækkes frem i bughulen.

Det er vigtigt, at du passer på hendes hud, som er irriteret af urinen, der løber ud af hende, uden hun kan styre det. Jeg vil anbefale, at du vasker hende på maven med lunkent vand og derefter smører med en god Aloe Vera creme - gerne en hvor der er propolis i.

De bedste hilsner fra Paulette Topsøe Jensen

Læs også:
USA: Hunde hjælper børn med at lære at læse
Kan du smage forskel på hundemad og paté?

Del