Afstemning

Hvem er sødest?

Danmarks sødeste hund 2008 skal kåres. Datoerne er på plads, så sæt kryds i kalenderen!

Sille var Danmarks sødeste hund i 2006. Hannah var det i 2007. Men hvem er Danmarks sødeste hund i 2008?

Læs også: Læs mere og se billeder fra turnéen sidste år

Der findes SÅ mange søde hunde rundt omkring i Danmark, og at skulle udvælge en enkelt er bestemt ikke nemt. Men for tredje år i træk vil vi gøre forsøget. Torsdag den 7. august drager vi af sted for at møde alle vores danske hundevenner og jeres søde hundebasser. Vi besøger fire byer:

Torsdag den 7. august
Vognsbølparken, Esbjerg

Læs også: Er du Danmarks sødeste dommer?

Fredag den 8. august
Kildeparken, Aalborg

Lørdag den 9. august
Tangkrogen, Århus

Søndag den 10. august
Gavnø Slot, Næstved

BEMÆRK at vi ikke besøger Kolding, som det tidligere har været skrevet

Alle dage starter konkurrencen kl. 15 og slutter kl. 17.30.

På turen vil et hold af hundeglade dommere hjælpe os med at udvælge de sødeste hunde, men når finalehundene er fundet, vil det være alle jer derude, der skal bestemme, hvilken hund der er ALLER sødest. Det kan I gøre ved at afgive jeres stemme på vimedhund.tv2.dk.

Følg med her på siden og i Vi med Hund, hvor der vil komme meget mere information om Danmarks sødeste hund. Husk også at sætte kryds i kalenderen, så I og jeres hunde ikke går glip af denne fantastiske dag! Vi glæder os til at se jer!

-

Del