Afstemning

Finalehund 2007: Naomi fra Skanderborg

Bullterrieren Naomi fra Skanderborg kåret til Østjyllands sødeste hund

Det bliver bullterrieren Naomi fra Skanderborg, der fredag kl. 20.00 skal forsvare Østjylland i den direkte Danmarks sødeste hund-finale på TV 2.

Naomi er kåret af de mange Vi med Hund-læsere, der siden den 10. august har afgivet stemmer på netop deres favorithunde her på sitet.

Naomis ejer, Ole Poulsen, er lykkelig for resultatet:

- Det er da herligt, både for Naomi og for racen som sådan. Naomi har i hvert fald fortjent det.

Vi har tre bullterrierer, men i øjeblikket har vi også to "feriebørn", så der tripper i alt fem af slagsen rundt i huset i disse dage.

- Naomi tager hele postyret omkring konkurrencen med ophøjet ro. Hun er snart syv år, og er vant til at gå på udstillinger og være sammen med masser af hunde.

Vi forventer ikke en høj placering i finalen, men for os er Naomi stadig Danmarks sødeste hund, lige meget hvordan hun klarer sig.

Del