Afstemning

Er du Danmarks sødeste dommer?

Er du vild med hunde? Og kunne du tænke dig at være med til at udvælge de allersødeste hunde i årets udgave af Danmarks sødeste hund? Så kan det måske blive dig, der sammen med resten af dommerteamet skal udpege de i alt 40 søde hunde, som skal videre i finalen om at blive Danmarks sødeste hund!

I år vil vi nemlig give jer læsere en helt enestående chance for at få en fantastisk oplevelse i hundenes tegn. Vi tilbyder fire af jer at være dommere i hver jeres region.

Læs også: Hvem er sødest?

Det største krav for at komme i betragtning som dommer er, at du ELSKER hunde. Som dommer i Danmarks sødeste hund konkurrencen vil du nemlig møde flere hundrede logrende hundebasser, som du skal hilse på og vurdere, hvorvidt de er bare en smule sødere end alle de andre enestående hunde, som deltager i konkurrencen.

Vi skal bruge én glad hundeelsker fra hver af de regioner, vi besøger, dvs. Nordjylland, Sønderjylland, Østjylland og Sjælland. Du skal være bosat i regionen, være over 18 år og have mulighed for at være til stede på konkurrencepladsen i din region fra kl. 14.00 til 19.00.

Vi besøger følgende byer:

Torsdag den 7. august
Gryden, Vognsbølparken, Esbjerg

Fredag den 8. august
Kildeparken, Aalborg

Lørdag den 9. august
Tangkrogen, Århus

Søndag den 10. august
Gavnø Slot, Næstved

Er det noget for dig? Så send os en mail og forklar, hvorfor netop DU er den perfekte dommer til Danmarks sødeste hund. Du skal desuden oplyse os om: dit navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og alder.

Skriv til os senest søndag den 20. juli på mail: karina@vimedhund.dk

Tirsdag den 29. juli får de fire vindere besked. Bemærk, at det kun er vinderne, som får besked.

Del