Nu kan du snart spille gamle klassikere som BUBBLE BOBBLE, Donkey Kong, Super Mario 1,2 og 3 samt mange flere. Nintendo har netop annonceret, at de genudgiver den klassiske Nintendo NES-konsol i en ny retro version.

NES-konsollen fra 1980'erne og 30 af de mest populære spil genudgives op til jul, skriver Nintendo i en pressemeddelelse.

Men der er nu alligevel tale om en modificeret version. Den 'nye' konsol kommer til at hedde 'Nintendo Classic Mini: Nintendo Entertainment System', som er en mindre og mere kompakt udgave af Nintendos klassiske 8-bit NES-konsol.

»Vi vil gerne give fans i alle aldre muligheden for at gense Nintendos originale system og genopdage, hvorfor folk overhovedet forelskede sig i Nintendo,« siger Reggie Fils-Aime, præsident og COO for Nintendo of America via BUSINESS WIRE.

Nintendos NES-konsol udkom første gang i Japan i 1983 og i Europa tre år senere.

Artiklen fortsætter under billedet

Den nye Nintendo Classic Mini: Nintendo Entertainment System, som udkommer 11. november.
Den nye Nintendo Classic Mini: Nintendo Entertainment System, som udkommer 11. november. Foto: Nintendo/Facebook
Vis mere

Den nye udgave af NES kan kobles til dit TV via det medfølgende hdmi-kabel og vil have 30 spil installeret. Der vil også medfølge en enkelt klassisk 'Nintendo Classic Mini: NES Controller'.

Nintendo Classic Mini: Nintendo Entertainment System udkommer 11. november.

Her er listen over de 30 spil, som følger med den nye udgave af NES:

Balloon Fight

BUBBLE BOBBLE

Castlevania

Castlevania II: Simon’s Quest

Donkey Kong

Donkey Kong Jr.

DOUBLE DRAGON II: THE REVENGE

Dr. Mario

Excitebike

FINAL FANTASY

Galaga

GHOSTS‘N GOBLINS

GRADIUS

Ice Climber

Kid Icarus

Kirby’s Adventure

Mario Bros.

MEGA MAN 2

Metroid

NINJA GAIDEN

PAC-MAN

Punch-Out!! Featuring Mr. Dream

StarTropics

SUPER C

Super Mario Bros.

Super Mario Bros. 2

Super Mario Bros. 3

Tecmo Bowl

The Legend of Zelda

Zelda II: The Adventure of Link

(Kilde: Nintendo)