Der findes små skjulte tricks, som kan oplade din telefon hurtigt igen

Du kender det måske. Når telefonen går død, føler man sig utrolig isoleret. Og selvom det er mest bekvemmeligt at lade telefonen op om natten, slider det mere på batteriet, samtidig med det kan være brandfarligt.

Med disse små enkle tricks kan du nu hurtigt få strøm på telefonen igen. Det skriver VG.no.

1. Slå flytilstand til
Det går hurtigere at oplade telefonen, når den er på flytilstand. Med flytilstand slår man også wi-fi og bluetooth fra, så det ikke bruger batteriets kræfter, mens den oplader.

2. Sæt ikke telefonen til computeren
Nogle oplader telefonen gennem computerens USB-indgang, men denne strømkilde er ikke ligeså effektiv som en stikkontakt i væggen.

3. Brug iPad-stikket
Stikket til iPad er omkring dobbelt så kraftfuldt som stikket til iPhone. Så hvis det skal gå ekstra hurtigt, er iPad-stikket en god løsning.

4. Luk apps i baggrunden
Mange apps bruger meget strøm, også selvom de bare er åbne i baggrunden og ikke bliver brugt. På en iPhone kan du se, hvor meget strøm dine apps bruger i: Indstillinger → Batteri

5. Fjern dit cover
Når telefonen oplader, kan den blive varm. Sørg for, at varmen kan komme væk fra telefonen, og fjern derfor dit cover.

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke oplader elektronisk udstyr om natten, fordi det udgør en brandfare.