Apple viser endnu engang, hvordan det skal gøres. Deres nye iMac ligner sig selv – i hvert fald forfra. Men kanten er tyndere end en iPhone, og en ny harddiskløsning er en fantastisk opfindelse.

Apples succes med deres bærbare enheder har, nærmest siden lanceringen af de første iPods, smittet af på deres computerforretning, der i disse år ser en fremgang på stort set alle områder. Heldigvis kan Apples computere langt hen ad vejen sagtens leve op til de forventninger, man som bruger har, når man kommer fra en af firmaets iPads, iPhones eller iPods. Og den nye iMac er, mere end nogensinde, et fyrtårn af et designikon. Computeren er blevet helt ekstremt tynd (I hvert fald ud mod kanten, det kommer vi tilbage til) og indmaden har fået en overhaling i forhold til forrige generation, som gør at maskinen er en af de hurtigste alt-i-én computere, vi nogensinde har haft fat i.

Designikon

Da den første iMac blev sendt på markedet tilbage i 1998, var den et af de første forsøg fra Steve Jobs på at få den synkende skude, der dengang var Apple, tilbage på ret kurs. Det lykkedes meget langt hen ad vejen. Den gennemsigtige, farverige plasticcomputer, der var den første iMac, blev et designikon og serien i det nu så velkendte aluminium og glas har været det lige siden.

Den nyeste udgave er blevet ekstremt tynd. I hvert fald i kanten. Faktisk er den tyndere end en iPhone og det ser ret vildt ud. Ind imod midten bliver den tykkere, og er faktisk lidt småbuttet inde bag foden. Men det ligger man kun sjældent mærke til, og Apple har virkelig optimeret det optiske bedrag. Det er jo sådan set ligegyldigt, hvor tyk computeren er i virkeligheden – bare den ser tynd ud. Og det er jo netop dét, som godt design kan.

God skærm – men ikke Retina Apple praler af, at de har fjernet et mellemrum, der før var imellem glasset på fronten af computeren og selve skærmen. Det skulle betyde bedre billedkvalitet, men det kan vi egentlig ikke få øje på. Skærmen på den forrige iMac var fortrinlig, så en lille forbedring kan være svær at få øje på. De seneste par udgaver af Apples bærbare har fået ultra-høj opløsning – det, Apple kalder Retina opløsning. Det er superlækkert, men har desværre ikke fundet vej til firmaets alt-i-en computer, der må leve med ”almindelig” fuld hd på 1920x1080. Det er ikke dårligt på en 21,5” skærm som den, vores testmodel er udstyret med, og alt står pænt og skarpt.

Hastigheden er i orden

I de tidligere udgaver af den ”lille” iMac, var det Core i3 fra Intel, der udgjorde kernen i maskinen. Det har ændret sig, og man kan nu kun få Core i5-processorer – også i den mindste og billigste – eller måske nærmere ”mindst dyre” - iMac. Derudover er der nu dedikeret grafikkort i alle maskinerne, og det GeForce 650M, der leverer grafikoplevelsen på vores testmaskine, gør det rigtigt godt. Det trækker uden problemer langt de fleste spil i høj opløsning, så iMac udgør faktisk også en ganske udmærket spillecomputer. Der er heller ikke problemer med at redigere HD-video eller konvertere store videofiler, hvilket klares på gode tider af testmaskinen, som er konfigureret efter alle kunstens regler.

Fantastisk harddisk

En af nyskabelserne i den nye iMac, er muligheden for at få en helt ny harddisk bygget ind i maskinen. Harddisken er en blanding af en ”traditionel” harddisk, som giver masser af plads, og en SSD harddisk, som er hurtig . Apple har jo selv kontrol over både hardware og software, hvilket gør, at de kan bygge specielle løsninger, og det er netop hvad de har gjort med det, de kalder deres Fusion Drive. Ideen er simpel – styresystemet flytter selv de filer det bruger mest over på den hurtige flashhukommelse.

I praksis betyder det i vores test, at computeren kun sjældent sætter den almindelige harddisk i gang, hvilket betyder en generelt meget hurtigere computer, og – næsten endnu vigtigere – en mere stille computer. Så længe iMac’en arbejder fra SSD-delen af harddisken, er den nemlig helt musestille. Dét er dejligt.

Dyr, dyrere, dyrest

Der er ikke så meget negativt at sige om den nye iMac. Den er hurtig, den er pæn, den er stille, og den klarer stort set alt uden at brokke sig. Skulle der være noget, vi skal brokke os over, er det – som det ofte er tilfældet med Apples produkter – at den er meget, meget dyr. Den testcomputer, Apple har sendt til os, er konfigureret med 16GB hukommelse, en Core i7-processor, og det (dejlige) Fusion Drive. Den koster den nette sum af 17.299 kr. Det er ca. 7000 kr. for meget. Du kan godt få en mindre kraftig udgave for 10.599 kr., men det er stadig i overkanten.

Vi ville også ønske, at Apple havde været i stand til at lave den stationære med den ultra høje opløsning, de for nyligt har tilføjet til deres bedste bærbare og deres største iPads. Men det må så vente til næste udgave. Der skal jo også være plads til forbedring. Udover dét, er den nye iMac den bedste alt-i-én computer på markedet.

For: Hastighed og design Imod: Prisen er alt for høj Karakter: 5/6

Pris: 10.599 kr. for den billigste udgave på www.apple.dk



Artiklen er lavet i samarbejde med iNPUT.