Ellen
Foto: HANDOUT
OSCARS/SELFIE
An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS Foto: HANDOUT

Det sociale medie Twitter fylder 10 år mandag d. 21. marts.

Mediet stiller kun beskedne 140 tegn til rådighed, men er alligevel blevet en vigtig platform for alt fra store, politiske udmeldinger til sure kendisopstød og deciderede hashtag-kampagner.

For at hylde fødselaren har vi set lidt nærmere på nogle af de tweets, der har betydet allermest.

1. Verdens første tweet
Twitter-skaber Jack Dorsey skrev i 2006 verdens allerførste tweet, som blev starten på et medie, der i dag har 350 millioner månedlige brugere.


2. En nyhed startede på twitter
I 2009 måtte et fly fra US Airways lave en nødlanding på Hudson-floden. Janis Krumps var på færgen, der var på vej ud for at redde passagerer i land og hans tweet og billede fra stedet blev det første. Det blev den første af en lang række nyhedsbegivenheder, der siden er blevet skrevet på Twitter først.

3. Obama breakede præsidentvalg
Da Barack Obama genvandt præsidentembedet i november 2012, offentliggjorde han nyheden på Twitter som det allerførste - endda inden han fortalte sin egen stab om nyheden. Flankeret af et billede af Barack og Michelle Obama i kærlig omfavnelse blev tweetet det mest retweetede.



4. Paven kom på Facebook
I 2012 blev Pave Benedict den første pave på Twitter under navnet @Pontifix, og siden er kontoen gået i arv. Pave Frans har i skrivende stund 8,92 millioner følgere, mens han dog selv kun følger 8 Twitter konti – alle er hans egne konti på forskellige sprog.



5. USAs præsident fik en Twitter-profil
Nok var Barack Obama allerede på Twitter, men den amerikanske præsident havde ikke en officiel Twitter-konto. før @POTUS pludselig poppede frem på Twitter den 18. maj 2015. Det blev på daværende tidspunkt den hurtigste Twitter-profil til at opnå en million følgere.

6. Oscar-selfie
Under Oscar-uddelingen i 2014 var der en mere end almindeligt afslappet stemning. Værten Ellen DeGeneres bestilte pizzaer, og der blev taget et selfie, der får alle andre gruppefotos til at blegne i sammenligning. Skuespiller Bradley Cooper tog billedet, som Ellen DeGeneres efterfølgende delte på sin Twitter-profil.

Det samme gjorde mere end 3,3 mio. andre brugere, og det gør tweetet til det mest retweetede nogensinde. Men mindre kan vel heller ikke gøre det, når man har Meryl Streep, Kevin Spacey, Julia Roberts, Brad Pitt, Angelina Jolie og Jennifer Lawrence i ét billede.

7. Caitlyn Jenner sagde goddag
I juni 2015 sagde Caitlyn Jenner for første gang goddag til verden via Twitter. Hun offentliggjorde også sit nye jeg i det amerikanske magasin Vanity Fair.

Tidligere havde Caitlyn Jenner været kendt som OL-atlet og stedfar til Kim Kardashian, og da hun offentliggjorde sin nye identitet på Twitter, toppede hun Barack Obamas rekord og blev den Twitter-bruger, der hurtigst fik en million. Følgere. Det tog hende fire timer og tre minutter.

8. Edward Snowden kom frem fra mørket
Efter sine afsløringer af NSAs overvågninger af amerikanske og udenlandske borgere har Edward Snowden været i eksil i Rusland. I 2015 kom han på Twitter med et ikonisk tweet, der vel ikke kunne være mere velvalgt til lejligheden. Edward Snowden selv har i dag 1,91 millioner følgere, mens han kun selv følger én: NSA.

9. Samlet om et hashtag
Da Paris den 13. november blev ramt af et forfærdeligt terrorangreb, og terrorister gik til angreb seks forskellige steder i den franske hovedstad, blev Twitter ikke bare brugt i opklaringsarbejdet men også som et sted, hvor folk kunne samles i sorgen under hashtagget #PrayForParis. Ligesom billedet af Eiffeltårnet blev delt som et symbol for begivenheden.

10. Da Leonardo DiCaprio vandt en Oscar
Verden havde ventet længe. Så længe, at glæden nærmest eksploderede udover Twitter, da Leonardo DiCaprio endelig vandt en Oscar tilbage i februar i år. På det tidspunkt blev der tweetet hele 440.000 gange i minuttet – og det slog den tidligere rekord, som var sat af en anden Oscar-begivenhed; Ellen DeGeneres’ selfie fra 2014.

Kilder: Twitter graphic, Huffington Post, RT.com

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook