Når Playstation 4 udkommer næste fredag, bliver det dag 1, i en helt ny konsol-tidsalder. Mange nye ting skal afprøves og en af disse ting er, at lade spil være gratis.

Det er efterhånden velkendt for PC-spillerne, men ret ukendt for konsolspillerne. At downloade et gratis spil og først betale hen ad vejen, for ting, du ønsker at forbedre og opgradere. Warframe bliver det første store spil, der skal afprøve dette koncept på en konsol. Warframe har længe været et spil, der har været omgæret af ret store forventninger, som fremtids-actionspil. Sony har arbejdet i kulissen for at få netop dette spil på banen, som en test af, hvordan et sådan tiltag vil blive modtaget. Bliver det en stor succes, er der ingen tvivl om, at Sony selv vil gå denne vej med flere af sine kommende stortitler.

Til PC har Warframe være klar til download siden sommer og her er der allerede oprettet over 5 millioner konti, så det bliver højst interessant at se, hvordan konsol-spillerne vil tage imod tilbuddet. Warframe skulle være klar online, når du tænder din PS4.maskine d. 29 november.

Se den nyeste trailer til Warframe her.