Vi ved, at den nye Walking Dead spin off-serie vil foregå i Los Angeles, og vi ved at Cliff Curtis spiller hovedrollen i den som Sean Cabrera, men ud over dette er det småt med informationerne omkring The Walking Dead: Cobalt – og så alligevel ikke helt. Ifølge Nerdist News' Jessica Chobot lader det nemlig til, at AMC vil lade de to forskellige zombieserier mødes engang i løbet af hovedseriens sjette sæson. Hun siger bl.a.:

"Ifølge vores kilder vil hovedfigurerne fra spin off-serien medvirke i seks afsnit af sjette sæson af The Walking Dead. Her møder de Ricks gruppe i Georgia før de - angiveligt - rejser videre til Østkysten og dermed Los Angeles. Selvom spin off-serien endnu ikke har fået en premieredato, så har vi hørt, at denne nye serie vil få titlen Fear the Walking Dead og at den angiveligt foregår samtidig med at Rick ligger i koma, altså under selve zombieudbruddet. Det betyder naturligvis, at vi får lov til at opleve Walking Dead-universet før verden går helt ad helvede til."

Læs også: TV2 snupper krimiserien Fortitude med Sofie Gråbøl

Robert Kirkman, der også står for hovedserien, og som i øvrigt har skrevet den oprindelige tegneserie, har skrevet serien sammen med Dave Erickson. Premiereafsnittet instrueres af Adam Davidson.

Du kan læse mere om The Walking Dead og de mange andre tv-serier og film, hvis du henter Stream - det er 100 % gratis til alle tablets og telefoner.

Her til iOS