Vi har testet fem trådløse højttalere der kan meget mere end de ser ud til.

Fysikkens love foreskriver, at stor lyd kræver store højttalere. Jo mere luft, der kan skubbes rundt, jo bedre lyd – og det kræver volumen. Men efterhånden har højttaler-producenterne lært alskens tekniske kneb til at omgå begrænsningerne. Og de gør det godt. Det viser vores test af fem yderst bærbare trådløse højttalere, som du kan tage med i haven, sommerhuset eller i campingvognen.

For selv om de alle fem er så små, at de snildt kan være i en jakkelomme, så leverer de fleste af dem faktisk varen, helt som lovet. Specielt to af højttalerne imponerer – i en blindtest ville vi aldrig have gættet på, at de er så små, som tilfældet er. De kan faktisk snildt gøre det som mini-anlæg i køkkenet eller på kontoret. Se hvilke i videoen ovenfor.

Den nye generation af Bluetooth-højttalere er også spækket med små lækre funktioner. Du kan for eksempel svare på opkald på mobiltelefonen direkte på højttaleren – hvis du ikke har noget imod at omgivelserne lytter med. De kan typisk også tåle en regnbyge – klogt i betragtning af det danske sommervejr. Og så er sammenkoblingen af højttaler og mobiltelefonen typisk gjort nem ved, at en stemme guider dig gennem processen.

Alt i alt er vi imponerede over denne bunke nye Bluetooth-højttalere, men naturligvis er der forskel på, hvad man får for pengene. Skal man gå efter funktioner eller lyd? Se med i videoen ovenfor.

Du kan læse mere om ny teknologi i magasinet iNPUT - det er 100 procent gratis til tablets og telefoner.

Her til iOS og her til Android

SPONSERET INDHOLD: Du finder en aktuel bluetooth højtaler test her