Teslas kommende Model X er blevet fanget "i det fri" på en amatøroptagelse.

Teslas model X er en luksus crossover, der burde have set dagens lys sidste år, men som desværre er blevet forsinket ad flere omgange. Nu er den dog endelig ved at være klar til premiere, hvilket denne video bevidner. Den er skudt i californien på en nedlagt flådebase.

Hurtig som bare...

På videoen ser Model X ud til at være i stand til nogenlunde samme accelleration som den efterhånden klassiske Model S. Det giver også god mening, for den er bygget på samme platform, med to motorer og træk på alle fire hjul.

Nye købere skal være hurtige

Skulle du kigge på videoen og få lyst til den hurtigste crossover i verden, skal du væbne dig med tålmodighed, for bilen er stort set udsolgt - i hvert fald i det første år, for Tesla melder alt udsolgt i de første mange måneder.

Se videoen her.